Tone og Thilde er på Ibiza med NN.07, og de deler løbende deres oplevelser her på bloggen ...
Tone & Thilde vandt en konkurrence på facebook, og præmien var en weekend på Iiza med NN.07.
De to fashionistas har blogget her på ELLE.dk fra øens fester sandstrande.
Efter deres hjemkomst stillede vi dem nogle spørgsmål om deres misundelsesværdige miniferie:
1. Levede turen op til jeres forventninger?
Ja, det gjorde den uden tvivl, med plusser på – den blev meget bedre, end vi nogensinde havde forventet!
2. Hvad var den bedste oplevelse, I havde på Ibiza med NN.07?
Ushuaias åbningsfest, hippie-markedet, Salinas og middag i den gamle by.
3. Nævn et favorit-outfit fra NN.07 (gerne med billeder/links til billeder, som kan vises på bloggen), som I gik i på Ibiza.
De outfits jeg havde på til Ushuaias åbningsfest – normalt var det ikke et jeg ville tage på i byen.. Men som et hverdags-outfit.
4. Har turen til Ibiza med NN.07 ændret jeres syn på brandet?
Thilde: Nej – allerede inden vi tog afsted havde jeg et rigtig positivt syn på NN.07.
Tone: Jeg har helt sikkert ændret syn på brandet – og jeg vil i fremtiden holde øje med NN.07. Jeg elsker deres jeans – jeg så også en cool t-shirt i deres showroom, jeg vil holde øje med i butikkerne, og så elsker jeg også deres sweaters. Jeg synes, det er et virkelig cool ‘basic’-brand!
5. Er NN.07 blevet en fast bestanddel af jeres garderobe?
Ja, det er de nu!!! For sure!!
Besøg NN.07 for gratis forsendelse. Klik her!
Skrevet af ELLE d. 4. juni 2012
_______________________________________________________________________________________
Tone & Thilde har blogget om deres sidste dag på Ibiza med NN.07!
Så kom den sidste dag. Vi skulle tidligt op og få pakket.. Hjemturen var gået lidt i glemmebogen dagen før, så nu skulle det gå tjept for at nå det hele.
Morgenmaden stod på masser af proteiner ude ved poolen og derefter af sted til lufthavnen. Det var en smuk dag, og vi ville slet ikke hjem!
Turen hjem gik som smurt, men lige i forhold til denne tur, kan vi kun sige: Hjemme godt – men ude BEDST!
Tak til NN.07 for en fantastisk oplevelse, som vil blive husket med kærlighed <3
Skrevet af Tone & Thilde – d. 1. juni 2012
Besøg NN.07 for gratis forsendelse. Klik her!
______________________________________________________________________________________
Tone & Thilde har blogget om deres tredje dag på Ibiza med NN.07!
Efter en lang og virkelig god nat på Ushuaia, ventede en lidt hård morgen forude. Længe leve en god morgenmad og friskpresset juice i lange baner. Vi tog bilen direkte mod stranden så vi kunne pleje tømmermændene med en tur i havet.
Frokost bestod af burgere og alle former for drikke, herilandt, Cola Zero, Vandmelon juice, mineral vand og kaffe… og så var vi klar igen.
Der er ikke noget som burgere, cola, musik og feststemning til at gøre sig klar til endnu en aften ude.
Blue Marlin pre-party og SPACE åbningen ventede forude.
Vi susede tilbage til Hotel Pacha og fik klædt om, da vi skulle ud til Blue Marlin på Playa es Jondal og spise middag.
Blue Marlin holdt en super god fest!Sså på trods af at vi begge var lidt slidt fra aftenen før, kom vi hurtigt ind i stemningen.
Da klokken blev en et -to tiden, hoppede vi ud i en taxa og kørte mod Space. Køen var heldigvis ikke for lang (Space havde været åben siden 16.30).
Det absolut bedste ved Ibiza, og det at gå ud på Ibiza, er musikken – og ej at forglemme visuals og klubbernes performere. Man kan ikke opleve klubber i dette format nogen andre steder, og så er stemningen uden sammenligning den vildeste i verden. Alle går sammen om at skabe en god og positiv oplevelse – helt magisk.
Skrevet af Tone & Thilde – d. 31. maj 2012
______________________________________________________________________________________
Tone & Thilde har blogget om deres anden dag på Ibiza med NN.07!
Efter en fantastisk aften og nogle få, men skønne timer i drømmeland – på Pachas hvide lagner – var vi klar til at indtage en ny dag under Ibizas blå himmelstrøg.
Hvad kunne være en bedre start på endnu en god dag end en kæmpe morgenmads-buffet med frisk frugt og hvad hjertet ellers begærer? …KAGE!
Efter en fantastisk morgen hoppede vi ud I bilen for at drage på eventyr. Første stop var Las Dalias – Ibizas mest berømte hippie marked. Her blev vi mødt med duften af røgelse og den spanske gode karma.
Vi forelskede os øjeblikkeligt i en unik lille tæppemand og alle hans tæpper.
Se flere af Thildes billeder fra hippiemarkedet her.
Efter nogle timer på marked tog vi direkte på stranden Salinas, hvor det igen var blevet tid til en lille snack, så vi spiste Frokost på Jockey club. Herfra gik turen videre til strandbaren Sa Trinxa, hvor der ventede lounge music, chill og forfriskende champagne sangria I
selskab med vores skønne “nabo” Lincoln.
Tilbage på hotellet dullede vi os op i NN.07 og tog direkte videre til Ushuaias åbningsfest. Under åben himmel, med et overdådigt lysshow og til lyden af DJ Lucianos fortryllende 7 timers set, dansede vi os igennem vores til datos bedste Ibiza-oplevelse. Det var ikke mindre end magisk!
Hele aftenen hang vi ud med en gruppe nye Ibiza venner, her ses Tone blandt andet med Christian Gregersen og sit bedste Courtney Cox pose.
Besøg NN.07 for gratis forsendelse. Klik her!
Skrevet af Tone & Thilde – d. 30. maj 2012
_______________________________________________________________________________________
Tone & Thilde har blogget om deres første dag på Ibiza med NN.07!
Dagen før, vi skulle af sted, stod den på kaffe i en “Jeg har snart ferie”-kop hos Komfo. Intet kunne ødelægge humøret og slet ikke en god dag på kontoret. Vi var begge, både Thilde og jeg overspændte på de kommende dage.
Vi havde vundet en rejse til Ibiza med tøjmærket NN.07 efter at have opdaget konkurrencen på Facebook. 4 dage på Ibiza til åbningsfesterne er en drøm, der går i opfyldelse!
Første dag vi ankom, checkede vi ind på Pacha Hotel om eftermiddagen og tog direkte ind til den gamle by Eivissa, i Ibiza centrum. Efter lidt tapas og et par kolde Gin & tonics i eftermiddagssolen var feriestemningen helt i top.
Efter en omklædning stod aftenen på middag i den gamle by på La Torreta. På vej videre til Klubben El Ayoun blev vi lidt bremset på grund af bil-problemer – glem aldrig at slukke lyset på bilen!
El Ayoun var et fantastisk sted med nogle vilde performances og en cool stemning. Vi var heldige at møde nogle fantastiske mennesker som gjorde aftenen rigtig hyggelig. Aftenen sluttede med at dele en omgang spagetti bolognese. Vi kan kun sige, at første dag levede absolut op til vores Ibiza-drøm.
Skrevet af Tone & Thilde – d. 29. maj 2012
_______________________________________________________________________________________
No Nationality 07 er to fyres drøm, som i 2007 tog form og blev til det fantastiske brand, det er i dag.
NN.07 launchede for nylig en storstilet konkurrence i hele Skandinavien.
Præmien var en weekend med alle udgifter betalt for to mennesker til varme og festlige Ibiza – ferieparadiset, som også har inspireret til NN.07s seneste kollektion og kampagne.
Over 1.500 meldte sig til konkurrencen i håbet om at blive sendt på varm weekend, og vinderne blev de to sympatiske og fashionable kvinder, Tone Kvist, 26 år, og Thilde Dehlsen på 25 år.
I denne weekend er Tone og Thilde (som ses på billedet øverst) på Ibiza i selskab med NN.07, og her på ELLE.dk vil du i den kommende uge kunne læse deres updates og se alle deres fantastiske billeder (Thilde er fotograf til hverdag …) af alt det, de oplever!
Der vil være masser af sol, strand, fest, shopping og meget mere.
Vi stillede Tone og Thilde et par spørgsmål, inden de drog afsted:
1. I har vundet NN.07s konkurrence for at få mulighed for at komme med til Ibiza?
Hvilke tanker gjorde I jer om det bud I gav i konkurrencen?
Tone: Jeg deltager normalt ikke i konkurrencer, men da jeg så NN.07s konkurrence på Facebook, var det en no brainer.
Ibiza er mit absolute yndlingssted i hele verden.
2. Hvad er jeres yndlings-items i NN.07s Ibiza-kollektion?
Tone: Deres jeans er rigtig fede, og så er jeg især glad for deres Pano strik sweatere.
Thilde: Jeg har en hvid skjorte, som er min yndlings, og så en fin mørkeblå trøje med lapper på ærmerne (Brigitte).
3. Hvordan vil I hver især bedst beskrive jeres personlige stil?
Tone: Jeg ved ikke, om jeg har en egentlig stil – men hvis jeg skulle sige noget, ville jeg nok beskrive den som meget casual, feminen og (lidt) bling.
Thilde: Rock mama goes hippie, eller noget i den stil.
4. Hvor meget fylder mode i jeres hverdag?
Det gælder nok for os begge, at vi elsker lækre designs og god kvalitet, men vi følger ikke de seneste trends slavisk. Vi vil hellere investere i nogen få gode ting, som kan bruges i flere sæsoner, end at købe en masse ragelse.
5. Hvad laver I til dagligt, og hvad er jeres baggrund herfor?
Tone: Læser Cand.Merc med speciale i international marketing og arbejder som konsulent trainee hos Komfo, et facebook management bureau.
Thilde: Uddannet fotograf. Arbejder som freelancer, elsker især at arbejde med portrætfotografi.
6. Hvad glæder I jer mest til i forbindelse med rejsen til Ibiza?
Åbningsfesterne – specielt Fat Boy Slim, Ibizas forførende stemning og en tur i havet!
7. Hvad kan vi forvente os af den blog, I sender hjem dernedefra?
Kærlighed og god karma.
Besøg NN.07 for gratis forsendelse. Klik her!
Skrevet af ELLE d. 27. maj 2012
_______________________________________________________________________________________