Oplev

Fødselsdagsønsker og lagersalg: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

- 03/11/2023

Ugens udvalgte med ELLEs redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen tæller blandt andet et fødselsdagsønske, et lagersalg og en nyåbnet udstilling.

1

Ny identitet

Det danske brand Nynne har fået nyt logo og visuel identitet. Det tegner godt.

2

Ole Lynggaard Copenhagen 60 år 

I anledningen af smykkebrandet Ole Lynggaard Copenhagens 60-års jubilæum i år, åbner familievirksomheden i dag en helt særlig udstilling på Øregaard Museum, der tager dig med bag kulissen og viser skitser, værktøj og selvfølgelig smykker fra de sidste tres år: og fra tre generationers hånd. Ufattelig smukt og meget rørende. Kan ses frem til den 17. december. 

Ørehøj Alle 2, 2900 Hellerup.

3

Mæææh

Jeg var i Paris i sidste weekend og kunne simpelthen ikke stå for denne uldvest hos det franske brand Soeur. Vil bruge den med hvide blondeskjorter under. 

Vest, Soeur, 1.300 kr. 

4

Balletpige

Jeg har fødselsdag på tirsdag og ønsker mig simpelthen ballettøj. Jeg synes, det vil være så cute at holde søndag i disse bløde bukser med flatterende snit i benene. Genialt med en slå-om-bluse til. 

Balletbukser, Stræk & bøj, 519 kr. 

5

Mini 

På min ønskeliste står også (flere) mini-Uggs. Lige om lidt rammer vi nemlig den tid på året/temperatur, hvor jeg fysisk ikke kan få dem af. 

Støvler, UGG hos Zalando, 1.595 kr. 

6

Ny duft 

Mit favoritparfumebrand Le Labo har lanceret en ny duft, og selv om jeg egentlig sværger til Santal 33 (fra samme mærke), må Lavande 31 også gerne flytte ind på min beautyhylde. Lavendel, musk og tonkabønne. Alt jeg elsker! 

Parfume, Le Labo, 1.560 kr. for 50 ml. 

7

Lagersalg 

Det danske modebrand H2OFagerholt holder lagersalg denne weekend, og jeg synes, at det, kombineret med en morgenmadsdate med en veninde, lyder som en perfekt lørdagsaktivitet. 

Lille Strandstræde 20, København K.

Læs ogå

Friskt Ganni-samarbejde og ny vinbar: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.