Se hvordan, du nemt kan kopiere looket.
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Længe har det været etableret, at skuespiller Meg Ryan er den ukronede dronning af efterår.
En massiv følgerskare på sociale medier, herunder særligt TikTok, har nu igennem flere sæsoner hyldet skuespillerens mange ikoniske looks, som hun har ført an i klassikere som ‘You’ve Got Mail’ og ‘Da Harry mødte Sally’.
Men trods de ikoniske films årstal fra slut 90’erne, og skuespillerens nu 61 år, lader hun os vide, at hun aldrig slipper sin status som efterårets ultimative stilikon.
Det understregede hun endnu en gang for nylig, da hun gæstede talkshowet ‘Jimmy Kimmel Live!’.
Her ankom skuespilleren nemlig i et stilsikkert look, der i den grad giver os fornyet inspiration til den kolde tids garderobe.
Her havde Meg Ryan stylet en sort maxi-nederdel med en taljeret grå blazer. Den opknappede blazer gav kig til en hvid skjorte, og understregede den perfekte blanding af skødesløs og ‘business casual’.
En blanding, der udgør den tidløse stilopskrift på ‘Meg Ryan Fall’.
Med sine velvalgte accessories understregede ‘You’ve Got Mail’-stjernen, at hun ikke er dronning af efterår for ingenting. Med et par velvalgte runde solbriller i metalstel, som skuespilleren i øvrigt er kendt for at bære i mange af sine 90’er film, og et par chunky støvler, skaber hun kant til sit ellers nedtonede look.
Vil du gøre Meg Ryans efterårslook efter, har vi fundet tre gode bud på items, der kan blive din bedste ven dette efterår.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.