Skønhed

God vintercreme til under 400 kroner + fire andre skønhedsnyheder

- 31/10/2023

Her er novembers bedste beautynyheder

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter, og det kan være virkelig svært at finde hoved og hale i dem alle.

Derfor har skønhedsredaktionen udpeget fem af de bedste lige nu.

Du finder blandt andet en god vintercreme, Diors modige relancering og brugervenlige læbestifter. 

Bare rolig 
Dior har reformuleret deres neglelakker, og det betyder et mere kurateret sortiment bestående af i alt 21 farver, og at de indeholder flere ingredienser af naturlig oprindelse samtidig med, at holdbarheden er forbedret. Men bare rolig, penslen er stadig bred og perfekt rundet. 

1
Foto: PR Dior

’Vernis 999’, neglelak, Dior, 240 kr. 

Glossy
Danske Bodylogist udmærker sig ved at lave produkter, der indeholder ingredienser som du kender fra (effektiv) ansigtspleje. Det gælder også for deres seneste lancering, ’Skin Gloss’. En kropsolie med bl.a. omega-3,-6, og -9, squalane og E vitamin. Den ikke-fedtende olie kan bruges direkte på huden eller blandes i din creme, for på den måde at sørge for ekstra fugtforsegling. 

2
Foto: PR Bodyologist

’Skin Gloss’, kropsolie, Bodylogist, 100 ml, 370 kr. 

Lavendel 2.0 
Le Labo har støvet duften af lavendel af ved at kombinere den med bl.a. bergamotte og neroli, og resultatet er en frisk parfume. Selvfølgelig stadig med et strejf af Le Labo-klassiske noter som rav og tonkabønne. 

3
Foto: PR Le Labo

’Lavande 31’, eau de parfum, Le Labo, 50 ml, 1.560 kr.

Læs ogå

Produktet, der fungerer som rens og fugtmaske + 4 andre beautynyheder

Timingerr det tid til at købe en ansigtscreme, så gå endelig efter en fed version, der kan give ekstra beskyttelse til huden gennem de kommende kolde måneder. Woods har netop lanceret ‘Ultra Rich Cream’ en fed, men ikke tilstoppende ansigtscreme, der virker lindrende, beroligende og fugtgivende og som indeholder hårdtarbejdende ingredienser som niacinamid, C vitamin og hyaluronsyre. Et godt køb. 

4
Foto: PR Woods

'Ultra Rich Cream', Woods, 75 ml, 380 kr.

Utroligt 
Det er den karakteristiske dråbeform, der gør Armanis ’Lip Power’-læbestifter så brugervenlige – også for de af os, der er nybegyndere. Nu fås den også i matte nuancer – 17 for at være helt præcis – og de er både utroligt rare at have på og utroligt holdbare. 

5
Foto: PR Armani

’Lip Power Matte’, læbestift, Armani, 350 kr.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Læs ogå

Endelig er det her: Hypet fransk beautybrand kan nu købes i Danmark