Josephine Aarkrogh: 10 køb fra Phoebe Philo, jeg drømmer om
Af Josephine Aarkrogh - 31/10/2023
Home / Mode / Shopping / Josephine Aarkrogh: 10 køb fra Phoebe Philo, jeg drømmer om
Da Phoebe Philos længe ventede brand gik live, stod modeverdenen stille i et øjeblik. ELLEs Creative Director Josephine Aarkrogh har udvalgt sine favoritter fra den nye kollektion her.
Ventetiden har været lang, men endelig blev den tidligere Céline-designers brand i eget navn lanceret den 30. oktober 2023.
Forventningerne var tårnhøje, da Phoebe Philo-fans verden over klikkede sig ind på Phoebephilo.com, for at få et glimt af, hvad designeren har arbejdet på i årevis.
Der var heldigvis mange Philo-kendetegn at finde; smuk tailoring, oversize striktrøjer, frakker og jakker med masser af attitude og selvfølgelig sko og tasker, der er både brugbare, overraskende og cool. Hvilket generelt er et tema for Philo; hun har et ry for at forst,å hvordan kvinder ønsker at klæde sig, så vi kan leve livet og samtidig føle os godt tilpas.
Det er dog ikke uden kritik, for det er temmeligt høje priser (de store tasker starter omkring 50.000 kr. og et par loafers ca. 7.300 kr.) og for størrelserne, der kun går op til en fransk størrelse 44.
Kritik eller ej, så blev størstedelen af varerne dog udsolgt samme dag.
Jeg har drømmeshoppet hele kollektionen (jeg tør ikke regne sammen, hvad totalbeløbet ville være) og har samlet mine favoritter herunder.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.