Oplev

Michelin-popup samt weekendens podcast: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

- 05/10/2023

Ugens udvalgte med ELLEs redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen tæller blandt andet en popup med to Michelin-kokke i køkkenet, weekendes podcast samt sæsonens mest sexede sko.

1

Jean Messagier

Jeg skulle virkelig styre min købelyst, da Helle Thygesen tidligere på ugen satte dette Jean Messagier-værk til salg. Desværre (eller måske heldigvis for mit kontoudtog) var der en anden, der var hurtigere. Det ville ellers have klædt min lejlighed.

2

En leverpostejsmad? 

Ja, for det valgte Daniel Rye. I weekenden sal jeg lytte til Lærke Kløvedals podcast 'Det sidste måltid' med netop Daniel Rye, der igennem 13 måneder sad tilfangetaget i Syrien. Menu: vand, leverpostej og noget man kan blive fuld af.

Et lille nik 

Der var vist ingen tvivl om, at Miu Miu (på catwalken under Paris Fashion Week) sendte et lille nik til afdøde Jane Birkin og måden hun brugte og stylede tasken, Hermès opkaldte efter hende på (google hvis du ikke ved, hvad jeg mener). Sådan her vil jeg gerne se ud til spring/summer 2024.

Foto: Sidsel Alling

Caché

Jeg brugte sidste weekend i byernes by, Paris, og var bl.a. en tur på Caché, som har stået på min ønskeliste længe. Så godt! Kan klart anbefale den samt Derrière, hvis du planlægger en tur.

Caché: 13 Villa Riberolle, 75020 Paris.

Derrière: 69 Rue des Gravilliers, 75003 Paris.

3

Hot, hot, hot

I Paris så jeg også Manu Ateliers nye 'Almond Toe Sandals in Black High Gloss' i levende live. Helt seriøst den mest sexede sko, jeg længe har set. Gad godt trisse rundt i den (OK, vil nok helst sidde ned) tilsat et par klassiske blå Levi's-jeans.

4

Pink matter

Smuk smuk ny kampagne fra det danske smykkebrand Corali. Og diamantringene ... suk.

5

ÅBEN x The Set 

I denne weekend popper The Set (med de to tidligere Michelin-kokke Mathias Holt og Kenneth Wexiø i spidsen) op i ÅBENs lokaler i kødbyen. Jeg har været et smut forbi og vil anbefale dig at gøre det samme. Og ikke mindst at bestille naanbrødet med lam samt jomfruhummerretten. ÅBEN x The Set popper op i uge 40 og igen i 44-46. 

Slagtehusgade 15, 1715 København.

6

Mashi 

Der er et nyt smykkebrand på trapperne, og det er megacute. Hold øje med Mashi, der laver delikate smykker af forskellige sten med små diamantvedhæng. Produceres i Ukraine.

 

Læs ogå

Restaurantåbning, lagersalg og fernisering: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.