Skoene har allerede domineret det meste af 2023, og noget tyder på, at de ikke går nogle steder lige foreløbig.
Det er vidst efterhånden bevist, at ‘Mary-jane’-skoene er årets sko for 2023.
For hvad enten de er i en flad ballerina version, et par pumps med en lille hæl eller sågar i Margielas ‘Tabi-version’, så kan alt fra kendisser til stilikoner ikke få nok af skoen fra 1960’erne med den lille rem over vristen.
Men hvis du troede, at skotrenden kun havde gang på jord i de varme sommermåneder kan du godt tro om igen.
Hailey Bieber har nemlig for nyligt bevist, at trenden sagtens kan bæres ind i efteråret.
På sin Instagram viser stilikonet og indehaver af beauty-mærket Rhodes nemlig, hvordan mary-janes ballerinaer parret med en hvid sok er en både chic og lunere løsning til de køligere dage, vi går imod.
Iført en pastel lyserød kjole og et ditto make-up look, fremviser hun, hvordan skotrenden kan skabe kant til et look. Her bryder den skæve skodetalje nemlig med et ellers delikat look, som Bieber var hoppet i for at promovere en lipgloss, der er nyeste skud på stammen i hendes mærke Rhodes beautyportefølje.
Og vi må medgive, at vi slet ikke er færdige med hverken denne skotrend eller at få inspiration fra dette stilikon til at bære den på nye måder.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.