Skønhed

Dagcreme til 200 kroner + 4 andre særligt gode skønhedsnyheder

- 13/09/2023

Byredos nye duftlys der vækker sommerminder, Diors handy creme og prisvenlig og parfumefri ansigtscreme. Her er september måneds bedste beautynyheder.

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter, og det kan være virkelig svært at finde hoved og hale i dem alle.

Derfor har skønhedsredaktionen udpeget fem af de bedste lige nu.

Du finder blandt andet bløde vaskeklude fra Karmameju, en handy og dekorativ creme fra Dior og et genialt hårprodukt til krøller.

Sommerminder
Byredo vækker ofte minder med deres dufte – tænk ’Biblioteque’ og ’Tree House’ – og i særdeleshed med deres nyeste lys ’Summer Rain’, der dufter af regn, som rammer jorden på en varm sommerdag. Poetisk!

1
Foto: PR Byredo

’Summer Rain’, duftlys, Byredo, 525 kr.

Handy
Diors nye reparerende creme kan bruges til alt fra tørre læber til negle og hud der bare generelt har brug for en hjælpende hånd. Ingrediensmæssigt er den fint komponeret, for du får både fugt fra hyaluronsyre og glycerin samt fedt fra squalane, jojobaolie og sheasmør. Og så er den cool emballage både taske- og rejsevenlig. 

2
Foto: PR Dior

’Le Baume’, Dior, 50 ml, 455 kr.

Et godt køb
For lidt mere end to år siden lancerede Vichy fugtserummet ’Minéral 89’, og nu kommer så opfølgeren – en fugtgivende creme. Den prisvenlige og parfumefri ansigtscreme indeholder velkendte ingredienser som hyaluronsyre, niacinamid, E-vitamin og squalane, og udover fugt betyder det bl.a., at hudens fylde forbedres, og at produktionen af ceramider boostes, hvilket styrker hudbarrieren.  

3
Foto: PR Vichy

’Minéral 89 72H Moisture Boosting Cream’, Vichy, 50 ml, 200 kr.

Læs ogå

Sidst på måneden: 5 ansigtsmists under 200 kroner

På toppen
Praktiserer du ‘curly girl’-metoden er Maria Nila generelt et brand, der er værd at kigge efter, og det samme gælder for nyheden ’Oil in Cream’. Produktet er en fusion mellem balsam og krøllecreme, som du kommer i håret efter vask. Ret genialt og holder totalt hvad det lover.

4
Foto: PR Maria Nila

’Oil in Cream’, Maria Nila, 100 ml, 219 kr.

Gør det nemt
Karmameju har gjort den daglige ansigtsrenserutine ekstra nem med deres nye, bløde musselinvaskeklude. Der er tre stk. i pakken og de kan vaskes på 60 grader og dermed bruges igen og igen.  

5
Foto: PR Karmameju

’Home Spa Wash Cloth’, Karmameju, 89 kr. for tre stk.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.  

Læs ogå

Eksperten guider: Sådan ved du, om dit renseprodukt passer til din hud