Celebrity style

Gigi Hadid twister ’Quiet Luxury’-trenden på ægte supermodel-manér

- 18/08/2023

Looket beviser præcis hvorfor, Hadid er blandt de bedst klædte kvinder lige nu.

Det er svært at undgå termen ’quiet luxury’, og faktisk er stilen lige nu så (over) eksponeret, at nogle vil mene, at den efterhånden har nået sit mætningspunkt, eller er ved at udvande sig selv, når alle prøver at efterligne den helt særlige, eksklusivt underspillede stil, der virkelig fik momentum med fjerde sæson af HBO-serien, ’Succession’.

For kan man virkelig tale om rigtig ’quiet luxury’, når stilen, hvis grundessens er funderet på en basis af usandsynligt dyre kvalitetsitems, som kun en ægte connoisseur vil kunne skelne fra billigere og knap så kvalitative alternativer, bliver eftergjort med netop de billigere alternativer, som ægte ’quite luxury’-ambassadører aldrig ville drømme om at trække i? Selv på trods af at de ved første øjekast indfanger stilen. Ikke helt.

Men det er en snak til en anden tid, for uanset hvordan man vender og drejer stilbegrebet, så er der ikke tvivl om, at stilen – ægte eller kopi – lever i bedste velgående, uanset om man ser på catwalken hos Khaite, The Row og Totême eller stilikonet Gigi Hadid, som forstår at sætte looks sammen, der ved første øjekast kan synes tidløse tangerende til basis, men som ved nærmere eftersyn afslører sig som en velkurateret sammensætning af luksuriøse items og velovervejede accessories.

Et af de seneste eksempler på det hos Hadid var et enkelt, sofistikeret look bestående af en stor skjorte over løse, mørkeblå habitbukser tilsat ballerinasko i læder og en delikat ’L19’-clutch fra Loro Piana – som er et ægte IYKYK-‘quite luxury’-brand, der er bedst kendt for dets udsøgte cashmere, som Gwyneth Paltrow blandt andet havde på under sin retssag i foråret 2023.

Foto: Dylan Travis/Abaca/Ritzau Scanpix

Hadid havde dog formået at gøre det ellers klassisk polerede og pæne look supermodel-værdigt, idet hun havde valgt at lade den nederste del af sin hvide skjorte forblive uknappet – en genial lille detalje, der adskilte looket fra det vanligt tilknappede og stive look, man ellers ofte forbinder med ’quite luxury’-trenden.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Gigi Hadid beviser, at denne kontroversielle sko-kombination faktisk fungerer i praksis