Fra Crocs og træsko på catwalken til Birkenstock-sko, der er så populære, at de er sværere at få fat på end et par Chanel-sandaler. Fodtøjet anno 2023 har taget en ergonomisk drejning. Og det ser ud til, at vi vægter funktion højere end form. Langtidsholdbarhed frem for døgnfluetendenser.
Der er et før og et efter 2020. Ikke blot på den store klinge, for som bekendt afspejler samfundsforandringer sig altid i moden. Før verden lukkede ned, var paletten fuld af skrappe farver som grøn, pink, lilla og gul. Cykelshorts blev mixet med stiletter, skulpturelle blazere strammet godt ind i taljen med logo-bælter og mikroskopiske, upraktiske minitasker.
Efter pakkede vi os ind joggingbukser og leggings. Og sådan er det fortsat. Komfort fremfor couture. En lang vinter klædt i praktiske jakker fra Barbour (som Ganni på genial vis indgik et samarbejde med), dunjakker fra Patagonia eller Prada. Ugg-støvler og Moon Boots.
Vores jeans blev ’baggy’ (hvem gider egentligt have noget på, der strammer?), sneakers blev (endnu) mere comme il faut, ligesom vi begyndte at snige elementer fra lockdown-garderoben som fine pyjamas-bukser i lette materialer, cashmere-sæt og oversize strik ind i hverdagen – også efter verden blev åbnet helt op igen.
Og det er måske det mest behagelige, vi har taget med os her i den post-pandemiske æra. Vi skal ikke længere ’lide’ for skønheden, men snarere finde skønheden i at have det rart. Se bare på den ustoppelige besættelse af fodformede sko, der nu er højeste mode.
I Katie Holmes’ sko
For nogle krævede det dog ikke en pandemi overgive sig til praktikken. En af dem er Katie Holmes. I årevis har hun sværget til basis-elementer som jeans, skjorter, t-shirts, sweatre og frakker i neutrale farver og haft fødderne solidt plantet i sko fra Birkenstock. ’Arizona’-modellen om sommeren, og ’Boston’ til køligere vejr. Ergonomisk. Praktisk. Godt. For hvis det fungerer, hvorfor så lave det om? Og flere og flere går hende nu i bedene. Ikke mindst hendes foretrukne fodtøj, som er dukket op syd for anklerne på modeller som Kaia Gerber, Kendall Jenner og Hailey Bieber. Laissez-faire og underspillet.
Katie Holmes i Birkenstock 'Boston'
Og det kan Birkenstocks – uanset om der er tale om de halvt-lukkede Boston-slides eller den åbne sandal med de to karakteristiske remme – tilføre. Men hvordan er Birkenstock gået fra at være en fodformet og ergonomisk korrekt hippie-sandal til at blive den mest solgte og eftertragtede sko i 2022?
Fodformet siden 1773
Birkenstock blev grundlagt i 1773, hvilket til sammenligning gør virksomheden tre år ældre end de forenede amerikanske stater, og mærket har som få formået at overleve gennem generationer og udvikling uden at ændre synderligt på kerneproduktet. Stifteren, Johann Adam Birkenstock, havde et ønske om at skabe sko og såler, der var formgivet efter fodens naturlige kurver, som alternativ til de strygebrætsflade såler, der ellers var standarden dengang.
Der skulle dog gå hundrede år førend Birkenstock-sålen eller ’fodsengen’, som vi kender den i dag, begyndte at tage form. Det var tip-tip-oldebarnet til stifteren, Konrad Birkenstock, der med udgangspunkt i det aftryk, en sund fod satte i sand, fik forenet den menneskelige anatomi med skoens design.
Og selvom den ergonomisk korrekte sandal gennem tiden har været anbefalet af ortopædkirurger, hvilket trods kvalitetsstemplet ikke lige frem er sexet, og favoriseret af jordbundne hippier og tyske turister, ja, så er de fodformede sandaler unægtelig pålidelige og lige udbredte, uanset om man er til modeuge i Milano eller på Døllefjelde Musse Marked.
Grece Ghanem i pelsede 'far'-sandaler fra Hermès.
Men hvad skete der i årene efter Anden Verdenskrig, hvor Birkenstock-sandaler blev lægeordineret til hjemkomne soldater, der havde fået smadret fødderne i de tunge militærstøvler, og efter 1970’erne, hvor Birkenstock var blevet et internationalt brand, dog primært solgt i helsebutikker til batikklædte blomsterbørn side om side med sivsko og hampeflet?
Måske var det en kollektiv erkendelse af, at livet er for kort til at gå i ubehagelige sko eller en bevidsthed om, hvor meget det egentligt betyder for hele kroppen, at fødderne har det godt. For som Birkenstocks administrerende direktør siger om skoene: ”Selv hvis du ikke kan lide skoene, går du med dem, fordi de er gode for dig. Ligesom medicin, du ved.”
Gæster til Copenhagen Fashion Week.
Men i 2013 skete der noget, der gjorde medicinen lidt lettere at sluge. Med øjeblikkelig virkning. Phoebe Philo, der dengang var chefdesigner for Celine, sendte nemlig modeller ned af sin Spring/Summer catwalk iført pelsbesatte Birkenstock-sandaler. De fik kaldenavnet ’Furkenstocks’ og blev et musthave for alverdens fashionistaer.
På catwalk og streetstyle
Celine-samarbejdet blev startskuddet til det, der skulle vise sig at blive en god forretning for Birkenstock-brandet, for siden bankede flere prominente brands som Proenza Schouler, Rick Owens, Dior, Valentino, Giambattista Valli og Manolo Blahnik på døren, og fortolkede Birkenstocks klassiske modeller (Arizona, Boston og Florida) i nye fortolkninger.
Birkenstock 'Boston' x Manolo Blahnik, 4.100 kr.
Og de fodformede sko skabte nye ringe i vandet. Træsko og crocs gik fra at være den foretrukne sko til havearbejde og på hospitalsgange til at dukke op på catwalken hos Balenciaga. Prada lavede logo-prægede træsko i 2022, og de tunge sko i træ er også dukket op i Jacquemus’ SS23 kollektion. Hos Jil Sander var det ergonomiske klipklappere med praktiske remme, Fendi viste bade-sandaler på hæl og Chloé, Tod’s, JW Anderson og Coach har leget med chunky ’børnesandaler’ i deres sommerkollektioner.
Tod's SS23
De ellers lidt udskældte Ugg-støvler, der sidst udgjorde en global landeplage i 2002 kom i nye smarte udgaver med lavt skaft og plateausåler og blev hurtigt det eneste rigtige vinterfodtøj anno 2022. Selv Chanel overgav sig til den praktiske trend og lancerede ’far’-sandaler med velco- remme, der hurtigt blev umulige at få fingrene i. Men intet slår den opmærksomhed Birkenstocks helt basale ’Boston’-slide er løbet med siden foråret 2022. Faktisk kunne modedatabasen Lyst.com berette, at søgningerne på netop ’Birkenstock Boston’ steg med 593 procent i første halvdel af sidste år, og modellen – særligt i de svært populære jordfarver – var nærmest sværere at opdrive end Chanels far-sandaler.
Kendall Jenner
Om det er på grund af de seneste års øgede fokus på komfort eller blot en reaktion på de mere ubekvemme fodtøjstrends, der før har hersket, så er der ingen tvivl om, at moden på den anden side af pandemien er blevet mindre prætentiøs. Funktion vægter højere end form. Langtidsholdbarhed frem for døgnfluetendenser – og alt det indkapsler Birkenstock i én fodformet sål. Og selvom der ikke hersker tvivl om, at Chanels vidundere med velcro er fantastiske, og det er sjovt at forene de ortopædiske Birkenstock-sandaler med Manolo Blahniks kongeblå signatur og pyntede spænder, så er vi også nået dertil, hvor vi kan se forbi alt den ekstra lir, og bare tage skoene for det, de er. Behagelige. Uden dikkedarer, og præcis som Birkenstock skabte dem for 250 år siden.
BIRKENSTOCK
Birkenstock blev stiftet i 1773 i Neustadt, Tyskland, af Johann Adam Birkenstock med et ønske om at skabe fodtøj og såler, der var formgivet efter fodens naturlige kurver – modsat konventionelle såler, der var flade. Birkenstocks i dag ikoniske sål, kaldet ’Fussbett’ så dagens lys i 1897, og det er stadig den, der i dag definerer alle Birkenstocks modeller. De ergonomiske sko blev i 1970’erne primært solgt i ortopæd- og helsebutikker, og derfor associeret med ’den fodformede’ hippie-kultur, men er siden blevet et ikon i moden, der har været fortolket af designere som Phoebe Philo for Celine i 2013 og siden Giambattista Valli, Givenchy, Valentino, Proenza Schouler, Manolo Blahnik, Rick Owens og Dior under det high-end subbrand, Birkenstock 1773.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
