Kærlighed

Datingchatten: Fuckboy fra Føtex

- 13/07/2023

Mathilde og Bea er i hhv. slutningen af 20'erne og starten af 30'erne. De bor begge i København, og så er de singler galore. De swiper, dater, kysser og (engang imellem) knalder sig gennem livet, og så chatter de om det hele. Her om Beas fuckboy fra Føtex-moment – og hver uge på ELLE.dk.

Mathilde og Bea er ikke skribenternes rigtige navne, ligesom deres dates kælenavne, arbejdspladser og stævnemøde-spots kan være ændret for anonymitetens skyld. Redaktionen er bekendt med kildernes rigtige identitet, og korrespondancen bygger (desværre) på virkelige hændelser.

Bea: Hey girl, efter din fitness-date-historie er jeg seriøst blevet meget mere motiveret for at tage til træning. 

Mathilde: Fantastisk, det kan noget at se lidt forvirret ud ved nogle håndvægte

Bea: Dumt af mig at jeg udelukkende går til reformer pilates med en masse Planet Nusa-piger

Mathilde: Du må komme med mig, der er cute drenge og masser af Nusa-piger her også. Hvordan går det ellers?

Bea: Roskilde var fantastisk, jeg mødte en supercute fyr og havde en kæmpe kærlighedsfestival med sex i et telt og det hele. 

Mathilde: Hvor dejligt skat, det fortjener du også.

Bea: Tak, men så havde jeg bare den mest nedtur oplevelse i sidste uge. Jeg løb ind i Nicolai foran Føtex

Mathilde: Åh nej nej nej. Altså kørte-rundt-med-dig-i-et-år-ghostede-dig-i-en-måned-og-så-pludselig-ny-kæreste-Nicolai?

Bea: Ja tak, lige præcis. Kan seriøst stadig få ondt i maven over at tænke på den der dag sidste sommer, hvor vi sad på Friheden, og han så dukker op med gudesmuk brunette og bare så helt sommerbrun og lykkelig ud

Mathilde: Totalt, du blev ligbleg. Hård aften! Det er satme også bare et chok til systemet når der kommer sådan et plot twist ud af det blå. Men hvad skete der foran Føtex??

Bea: Åh det er så pinlig, har bare totalt cringe over mig selv.

Mathilde: Ud med det 

Bea: Jeg står helt svedig efter en løbetur og have tænkt at treate mig selv med en ægte slum fryse-pizza, og så på vej ud af butikken, helt klam, går jeg nærmest direkte ind i et styks kæmpe red flag fuckboy

Mathilde: Av, uheldigt med pizzaen. Ville måske have været lidt federe, hvis det var noget sexet, grøn juice-agtig

Bea: Totalt, og han står der helt babe i beige hørskjorte og flotte solbriller, en smøg i hånden og de latterligt frække tattoveringer på armene “gud hej Bea, sjovt at løbe ind i dig her”. 

Av, uheldigt med pizzaen. Ville måske have været lidt federe, hvis det var noget sexet, grøn juice-agtig

Mathilde: Mareridt. Løb

Bea: Totalt. Så jeg får fremstammet noget “ja ha ha jeg var bare ude og løbe”, og han kigger på min frysepizza med et løftet øjenbryn og spørger “nå men bor du så stadig i den lejlighed rundt om hjørnet?”

Mathilde: Flabet

Bea: “ja det gør jeg, hvad med dig?” fortryder seriøst så snart jeg spørger. “nej jeg er faktisk flyttet, vi er rykket ind i en større lejlighed nede ved Nuuks Plads, for vi havde bare brug for lidt mere plads”.

Mathilde: Åh nej åh nej, løb din vej bare slut samtalen.

Bea: Det bliver værre. “Nå okay altså med din kæreste?”, “ja præcis, så dejligt, hvad med dig er du stadig single?”

Mathilde: Av. Lige i hjertet

Bea: Og det er her, min hjerne fuldstændig kortslutter. Jeg er egentlig ret glad for at være single og har intet problem i det, men han ramte bare et eller andet, så jeg får sagt “Nej nej, min kæreste venter derhjemme, han har bare lidt tømmermænd så lovede at købe pizza med hjem” og så løber jeg seriøst bare min vej, mens han står og kigger på mig. Altså helt ærligt! Hvordan kan det være, at så snart jeg løber ind i en fuckboy, som gjorde mig ked af det, at jeg begynder at LYVE om at have en kæreste for ikke at have “tabt”? Har det simpelthen så kikset over mig selv

Og det er her, min hjerne fuldstændig kortslutter. Jeg er egentlig ret glad for at være single og har intet problem i det, men han ramte bare et eller andet

Mathilde: Ja, ups den er måske ikke helt god. Men ved du hvad, vi kan alle have dårlige dage, og der er bare altid dem der, der kan bringe de usikre sider frem i en. Fuck ham, så kan han sidde i sin beige lejlighed med sin beige kæreste. Vi to skal jo bare ud og nyde byen og alle de andre søde fyre. Måske en der ikke ryger næste gang?

Bea: Du har ret. Jeg tror sgu lige, jeg giver ham Roskilde-crushet et kald, og hører om han ikke skal forbi.

Mathilde: <3

Læs ogå

Datingchatten: Polterabend-fyren fra Søpavillonen