Celebrity style

Kendall Jenner tager sin stil til et helt nyt niveau med to sublime looks fra Bottega Veneta

- 04/07/2023

Hun understreger virkelig, at hun er blandt de bedst klædte kendisser lige nu.

Hvor vi typisk er vant til at se Kendall Jenner i varierende kombinationer af jeans, korte t-shirts og loafers, hvis ikke hun er i træningstøj på vej til pilates med veninden Hailey Bieber, så har modellen også en mere ’dressy’ side, som for alvor kom til udtryk, da hun var i Paris i forbindelse med Jacquemus AW23 modeshow.

Her serverede Jenner nemlig en perlerække af looks, der balancerede perfekt mellem elegant og hverdagsanvendeligt – blandt andet den lille, korte kjole inspireret af et helt særligt look fra ’Sex and the City’ sæson 2, som er indbegrebet af afslappet elegance.

Men det stoppede ikke her for Jenner, der også hev nogle af de fineste sager frem fra Bottega Venetas pre-fall 2023-kollektion, vi længe har set.

Læs ogå

Fra Prinsesse Diana-referencer til eksklusiv show-lokation: 5 grunde til at Jacquemus-showet blev årets mest omtalte

Første eksempel var en koksgrå midi-kjole med korte ærmer, nøglehulsudskæring og konstruerede knuder på hofterne, der gav kjolen et stejf af de rokkoko-silhuetter, der blandt andet kendetegnede Marie Antoinettes foretrukne kjoler – meget passende, idet Jacquemus-showet, som Jenner var i byen for, blev holdt på Versailles-slottet, hvor netop Marie Antoinette resecerede frem til Den Franske Revolution i 1789.

Jenner havde dog, modsat den sidste franske dronning, nedtonet sit look radikalt og tilsat flade loafers fra The Row, smalle Gucci-solbriller og en kroko-clutch fra Bottega Veneta, for at gøre antrækket spiseligt til hverdagsbrug. Og effekten var ikke til at tage fejl af. Enkelt, minimalistisk og elegant, og det perfekte off-duty look for en af verdens mest eftertragtede modeller.

Foto: PR

Senere, til en middag med Gigi Hadid i Paris, fald Jenners valg også på Bottega Veneta; en sart gul kjole i blanke pailletter og en udskæring a la Marilyn Monroes ikoniske, hvide ’Seven Year Itch’-kjole.

Kendall holdt sig dog fri fra vindskakter og kunne dermed fint balancere i sine enkle, hvide stropsandaler, modellen ’Stretch Strap Sandal’, der allerede er blevet en moderne klassiker fra Bottega Veneta.

Foto: PR

De to looks markerer en mere yndig og udmyg side af modellens stil, som eller lægger sig i den overvejende udprægede afslappede eller åbenlyst sexede kategori (her tænker vi især på aftenlooks a la hendes sorte Ludovic de Saint Sernin-kjole).

Men vi er vilde med det, vi ser, så fortsæt endelig i samme spor, Kendall.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Kendall Jenner fortolker et af Carrie Bradshaws mest elskede looks