Kultur

Sommerpostkort: Melissa Bech om spontane ferieplaner og om at lægge telefonen fra sig

- 28/06/2023

ELLE har i anledning af sommeren spurgt en række danskere, hvordan de skal bruge de solrige timer, hvad de forbinder med årstiden og om at bruge tiden på at se tilbage på året indtil nu. Her er det stifter og direktør for Enkel Studio, Melissa Bech Madsen, om lyse sommeraftner med venner og familie og om endelig at få taget hul på årets nytårsforsæt.

Hvad skal du lave i sommerferien? 
“Jeg skal på Roskilde Festival og derefter nyde en stille stund i sommerhus på Bornholm, og så holder jeg en uge åben, hvor jeg stadig har nogle muligheder: Enten roadtrip i Italien, chill på Ibiza, eller vandretur i Schweiz.”

Hvad er dit bedste ferietip?
“Læg telefonen fra dig og læs en bog, hør en podcast, tegn eller mal et billede…”

Hvad læser/lytter/ser du denne sommer?
“Jeg skal læse Deborah Levys ‘The Cost of Living’ og lytte til podcasten ‘Huberman Lab’.” 

Foto: Privat

Melissa Bech skal blandt andet tilbringe sommeren i sommerhus på Bornholm

Færdiggør sætningen: En god sommer for mig er … 
“…Lyse aftener med god vin, hjemmelavet mad og tætte venner og familie.”

Foto: Privat

Essensen af sommer for Melissa Bech er lyse sommeraftener med god mad, venner og familie.

Hvad har været årets højdepunkt for dig indtil videre?
“At lancere Enkel Studio i butikkerne, med stor success og finde kærligheden.”

Vi er halvvejs gennem 2023. Hvad håber du for resten af året?
“At jeg bliver bedre til at komme ned i min krop og ud af mit hovede. Jeg skal virkelig begynde til yoga, det var faktisk mit nytårsfortsæt – så det skal jeg nå.”

Foto: Privat

Ingen ferie uden festival. I år skal Melissa Bech på Roskilde Festival.

Hvad eller hvor spiser du altid om sommeren?
“Så tit udenfor som muligt, jeg bor tæt på Pastis så det er en klassiker, ellers er Baka d’ Busk dejlig om sommeren.”

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Sommerpostkort: Johanne Bille om glæden ved Bruce Springsteen, sin nye roman og nære relationer