Der er både klassisk boudoir og moderne fortolkninger i spil.
Få mestrer lingeri-trenden så godt som Dua Lipa, og hun har netop givet en masterclass i, hvor alsidig trenden er – og det endda på under 24 timer.
Hun dokumenterede nemlig en kort smuttur over Atlanten på Instagram med hele to outfits, der trak tungt på referencer og elementer fra den mere intime del af garderoben.
Første look bestod af en solnedgangsfarvet orange/pink, let gennemsigtig cardigan, hvorunder hun bar en synlig sort bh under de kun enkelte knappede knapper. Et moderne, og underspillet bud på, hvordan lingeri-trenden også kan bruges.
Og mindre end 24 timer senere slog hun til igen; denne gang iført et boudoir-inspireret sort korset som top, som hun havde tilsat løse sorte bukser.
Dua Lipa beviser dermed, at der nogle gange ikke skal mere til end et enkelt element for at slå tonen an for en hel stilretning, og det giver bestemt blod på tanden til selv at eksperimentere lidt mere med items fra lingeriskuffen til hverdagsbrug, når det – som i Dua Lipas tilfælde – er integreret på mere underspillet vis.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.