Den aarhusianske influencer fortæller om sin største inspiration, sine forbilleder og ikke mindst om at drømme stort.
De første kulturoplevelser fik jeg som lille dreng hjemme i vores lejlighed. Fredag aften dansede min mor og søstre mavedans. De røg vandpibe, drak sort kaffe og spiste snacks. De havde smukke kjoler på og makeup. Vi sang arabiske kærlighedssange, og jeg fik også lov til at danse med. Det var magisk.
Jeg er født og opvokset i Danmark og er på den måde både en del af den danske og mellemøstlige kultur. I perioder har det været forvirrende, men i dag er jeg stolt af at være palæstinenser. Og jeg stolt af at have en mor og fire søstre, der har givet mig lov til at være den, jeg er. Jeg var flamboyant og elskede at have kjole på i børnehaven.
Jeg er opvokset i ghettoen, i Gellerupparken i Aarhus. Nummer 24, 7.th. Jeg elskede at bo der. Det var trygt. Jeg var omringet af venner med samme baggrund – og de accepterede mig – selvom jeg var feminin, gik i stramme jeans og åbentstående læderjakke.
Da jeg blev 12 år, flyttede vi i rækkehus i Tilst. Det var en helt anden verden. Der var ikke en arabisk købmand, og jeg skulle tage to busser for at komme i skole. Og nu blev jeg udsat for mobning. ”Men du skal holde fast i, hvem du er,” sagde min mor altid. Hun gjorde alt for at beskytte mig mod den sindssyge verden, og da jeg blev 16 år, begyndte jeg at blive ligeglad med, hvad andre tænkte om mig.
Jeg gik op i at se sej og kreativ ud og blev supportet i min drøm om at blive model. Min mor har altid været min bedste veninde. I dag kan jeg se, at det betyder alt at have en familie, der støtter op om ens drømme. Og dem havde jeg mange af.
Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, så ville det klart være tøjdesigner. Men det kræver stort talent. Som barn brugte jeg timer på at kigge i bryllupsmagasiner. En dag skal jeg designe smukke kjoler, tænkte jeg. I dag, hvor jeg bor i København, er jeg tættere på at få opfyldt min drømme. Og hvis det går, som jeg håber, bliver jeg creative director for et cool brand – gerne i udlandet.
Gadget, jeg ikke kan undvære, er mine AirPods. Jeg har altid musik i ørerne – når jeg gør rent, laver mad, ligger i min seng. Alt fra pop, afrobeat til elektronisk musik. Det handler om humør. Og når jeg går på gaden, hører jeg altid musik, der gør mig confident.
Når jeg har brug for inspiration, kigger jeg på mine venner eller folk på gaden. Jeg bruger selvfølgelig også Instagram. Men alle mine venner er stylish, og vi er gode til at give hinanden komplimenter. Vi er en lille gruppe, en tryg boble, og det har jeg brug for.
Livretter har jeg mange af. De fleste får jeg hjemme hos min mor. Ofte med linser og ris. Jeg aner ikke, hvordan hun laver retterne. Hun serverer dem på tallerkenen, og jeg spiser og spiser. Min ene roomie, jeg bor sammen med tre veninder, laver verdens bedste danske kyllingeboller i karry.
Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er Ole Henriksens ‘Truth Juice Daily Cleanser’ morgen og aften. Jeg har altid gået vildt meget op i min hudpleje og kan heller ikke leve uden ansigtsmasker, øjencreme, dagcreme og natcreme.
Mit forbillede er min mor. Hun har været alene om at tage sig af seks børn. Vi har levet godt uden mange penge. Jeg har aldrig følt, at vi har manglet noget. Hun er kreativ og stærk. Damn … hvordan har hun dog klaret det hele? Jeg elsker min mor og vil gerne være som hende.
På ønskelisten er der en ferie langt væk fra Danmark. Min veninde var for to år siden på Zanzibar, jeg håber, at jeg en dag vil få råd til sådan en dyr ferie. Jeg vil også gerne have et par Tabi Margiela – de flade i sort lak. De er så sexede.
I min taske er der altid tyggegummi, god ånde er altafgørende, en miniparfume og en pung med 100 kort, jeg aldrig bruger, solbriller og selvfølgelig mine nøgler.
Den bedste duft i verden er parfumen ‘Etat Libre d’Orange’. Jeg bliver stoppet på gaden og får komplimenter, når jeg dufter af den. Den er krydret uden at være stærk, og selvom det anbefales kun at bruge to sprøjt, forkæler jeg mig selv med fem – på krop, trøje og jakke. Det er dyre dråber, men det hele værd.
En egenskab, jeg sætter pris på, er ærlighed og at man kan stole 100 procent på hinanden. Min bedste ven er min soulmate. Vi er yin og yang, og der er mange, som tror, at vi er kærester, fordi vi er så tætte. Vi kan både feste, snakke og hygge os. Han er der altid for mig og omvendt – også på de dårlige dage.
Min favorittaske er fra Diesel. Det er min første designertaske, og jeg vidste med det samme, at den skulle være min. Den er Silver Metallic og kostede 3.500 kroner. ”It’s the last one,” sagde sælgeren. Og der var en anden, der var interesseret i den! Jeg slog til – og et par uger senere blev jeg stoppet af en pige på gaden: ”Det er dig, der købte den for næsen af mig.” ”Yes, sorry! I took the bag!” I dag er den lidt ridset og slidt, men det giver den bare endnu mere charme.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Paris. Her føler jeg mig hjemme. Smukke kvinder i høje hæle, med røde læber, drinks og cigaretter.
Jeg elsker også at være der under modeugen, hvor så mange kreative mennesker er samlet. Det er altid superinspirerende at være i Paris.
Bedste souvenirs, jeg har bragt hjem, er vintage- læderjakker fra Rom, Paris og London. Jeg har en ting med læderjakker.
Blå er min yndlingsfarve. Ikke fordi jeg er en dreng, men fordi det er en farve – i alle dens nuancer, der gør mig glad.
I mit køleskab er der altid sixpack Pepsi Max. Dem i dåse, for de smager bedst.
En kunstner, jeg elsker, er den amerikanske R&B-sangerinde Sza.
Filmen, jeg ser igen og igen, er Mean Girls. Mine roomies er meget trætte af den. Og så selvfølgelig RuPauls Drag Race – som kører på repeat.
Bedste køb er en fucking fed jakke fra Remain Birger Christensen x (Di)vision. Det er det dyreste, jeg ejer – og jeg har virkelig sparet op til den. Det er en sort og hvid læderjakke, og da jeg fik den på, følte jeg mig så fashionabel. Den vil altid være min favorit.
Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, skal det være at stoppe al krig. Og racisme. Hvorfor gå op hvor man kommer fra, og hvilken hudfarve man har. Der er så meget skabsracisme. ”Du ligner ikke en Mohammed…” det hører jeg igen og igen. Jeg håber også, at os, der er en del af LGBTQIA+, i fremtiden kan blive accepteret mere bredt.
I år vil jeg vildt gerne arbejde med større projekter. Jeg vil også gerne blive bedre til at tale om mine følelser. Ikke kun være ekstrovert i mit outfit, men også som person. Jeg vil gerne turde mere, og så vil jeg arbejde hårdt for at opnå mine drømme.