Celebrity style

Sophie Turner stjal showet med sit overraskende tøjvalg til koncert i London

- 21/04/2023

Hun sang også med på alle sangene.

Sophie Turner har virkelig fat i den lange ende i øjeblikket med sine modevalg.

Først lagde hun internettet ned, da hun ankom i et rødt Magda Bytrum-look, da hendes mand, Joe Jonas, og hans brødre Nick og Kevin fik deres stjerner på Hollywood Bouleward, og nu til brødre-bandets koncert i London.

Efter den totalt udsolgte koncert i Royal Albert Hall, kom en afslappet-klædt Joe Jonas ud fra spillestedet med sin hustru på vej til efterfesten ’A Cup of Joe’, er blev holdt på en bar i den engelske hovedstad.

Men selvom det var Jonas-brødrenes aften i rampelyset, var det alligevel Sophie Turner, der løb med opmærksomheden.

Hun var nemlig iført en stram, blomstret buksedragt i gennemsigtig blonde, tilsat brun læderjakke, råhvide Manolo Blahnik ’Maysale’ slip ind-pumps og Louis Vuitton-taske.

Foto: Ldts Jupa/Backgrid/Ritzau Scanpix

Billeder fra viser, at ’Game of Thrones’-stjernen smed jakken under koncerten, hvilket afslørede at buksedragten endte i brede stropper og rund flatterende rund udskæring. Desuden kan man se, at Turner flittigt sang og dansede med på alle bandets sange – det er da ægte hustru-støtte.

Foto: Unboxphd/Splash/Ritzau Scanpix
Læs ogå

Sophie Turner bringer de ultra-stramme bukser tilbage i et af sine mest modige looks