Celebrity style

Har Kim Kardashian lige overgået sig selv med denne outfit-reference til ’Kill Bill’?

- 18/04/2023

Det uden tvivl et af hendes mest gennemførte looks til dato.

Kim Kardashian er aldrig bleg for en klassisk reference, hvad angår hendes outfit. Fra Marilyn Monroe til Cher, Barbie og Legally Blonde, er der ingen grænser for, hvad kamæleonen Kim kan formå at fortælle med sin påklædning.

Men selvom hun før har overrasket og imponeret, så har hun måske netop overgået sig selv med sin mest seriøse outfit-reference til dato.

Den entreprenante influencer fandt nemlig sin indre Uma Thurman (eller skulle vi sige Beatrix Kiddo aka The Bride aka Black Mamba aka Mommy) frem.

Iført en gul og sort moto-jakke, som delte utrolig mange ligheder med Thurmans ’Kill Bill’-kostume, sorte leggings og knæhøje bikerstøvler, taggede hun sin billedstribe fra en sushirestaurant (hvilket kendere af ’Kill Bill’-universet ved er en reference fra kultfilmen) med teksten ”You and I have unfinished business” – en sætning, som The Bride råber på japansk til Lucy Lus karakter, O-ren Ishii, i en legendarisk kampscene i ‘Kill Bill: Vol. I’.

Kim Kardashian havde – på trods af at befinde sig i USA – tjekket ind på den polske restaurant Kill Bill Resto Bar, der ligger i Warszawa – blot hvis referencen skulle forbigå nogen, og dertil havde hun også lagt to billeder af Uma Thurman i rollen som The Bride og iført gul moto-jakke i sin billedstribe på Instagram, så der ikke herskede nogen tvivl om, hvor inspirationen kom fra.

Hvis du trænger til at få opfrisket din Kill Bill-kundskab, får du ”You and I have ufinished business”-klippet her:

Men modemæssigt er Kim Kardashians ’Kill Bill’-reference, eller nærmere bestemt moto-jakken, ikke helt ved siden af. Dette forår har vi nemlig både set Hailey Bieber, Kendall Jenner og Zendaya tage 00’ernes helt store jakke-trend til sig, som Victoria Beckham (og Uma Thurman) gjorde vanvittigt populær første gang i årene 2001-2003.

Læs ogå

Dette uventede biker-item fra 00’erne er forårets helt store trend