Og det er en helt særlig styling-detalje, der gør hele forskellen.
Få formår som Gigi Hadid altid at se fuldkommen henkastet cool ud. Du ved, på den måde, hvor man får indtrykket af, at hun blot har rakt ud efter det, der lå øverst i skabet, smidt det over skuldrene og fået det til at fungere upåklageligt.
Og hendes seneste look er ingen undtagelse. Modellen blev nemlig spottet i New York iført et oversize, herreinspireret suit, som hun havde sat sammen med detaljer i salviegrønne nuancer, der blendende perfekt ind i suitets lyse sandfarver.
Hun havde nemlig sat det løstsiddende hørbukser sammen med sart salviefarvet off-shoulder top, og derudover en stor blazer i en beige nuance, der var en anelse varmere end bukserne. Det, der fik looket til at skille sig ud, var dog et trick, som mange sværger til og som gør hele forskellen; nemlig en løstbundet sweater – i samme sarte salviefarve som toppen – over skuldrene. Et trick, der på et øjeblik får selv det stiveste suit til at se afslappet ud.
Hadid havde dertil sat jakkesættet sammen med et par chunky, sorte herresko og et sort bælte, som var med til at bryde lookets i øvrigt ferske farver.
Men på trods af lookets gennemgående douche toner, så formåede Hadid alligevel at gøre helhedsindtrykket interessant, i det hun havde leget med grænserne for, hvad et tone-i-tone look kan trække. For frem for at holde sig helt beige-i-beige gav hun sammensætningen dybde med de sagte strejf af blid grøn, og det gør hele forskellen.