Vi har talt med creative director og fotograf Sidsel Alling om duften af skyllemiddel, de bedste kunstkøb og om at stole på sin intuition.
Min første kulturoplevelse husker jeg ret tydeligt – en teaterforestilling om en ensom mand, der blev glad igen, da han fik en hund. Det var på Teatret Gruppe 38 i Aarhus, hvor min mor igennem hele min barndom arbejdede som skuespiller, dramatiker og instruktør. Jeg har været en fire år gammel, da jeg så forestillingen med den her hund i menneskestørrelse. Jeg var ‘blown away’! Det var den mest imponerende hund, jeg nogensinde havde set, og efter forestillingen måtte alle os børn komme op på scenen og sige godnat til den. Det gjorde jeg flere gange. Men senere, da min mor og jeg kom ud i baglokalet til skuespillerne, var hunden væk – det vil sige, der hang et kostume, som en sveddryppende mand i undertøj var trådt ud af. Jeg var grådkvalt. Da vi kom hjem, spurgte jeg min mor: ’Hvem er så inde i dig?’
Sidsel Alling
Sidsel Alling (f. 1987) er creative director, fotograf og stylist.
Hun bor på Frederiksberg med kæresten Kasper og datteren Helle på tre år.
Teatret har fyldt en hel del, og da jeg blev lidt ældre, elskede jeg at være med rundt i landet på turné. Så hjalp jeg til med at bære en bænk og andre små praktiske opgaver. Jeg elskede at bo på hotel og få serveret morgenmad. Det har hængt ved lige siden.
Jeg kan ikke forestille mig at arbejde med andet, end det jeg gør i dag. I de seneste to år har jeg forfulgt min drøm om at leve af at fotografere, style og lave ‘creative direction’. At være selvstændig passer enormt godt til min tilværelse som mor til Helle. Det har været fantastisk at komme ud af den trummerum med fast job.
Et gadget, jeg ikke kan leve uden, er min telefon. Og mine Airpods, som jeg bruger foruroligende lang tid på at lede efter hver eneste dag. Jeg burde have dem i en snor om halsen.
Airpods – hvor er I? Sidsel bruger foruroligende lang tid på at finde dem – dagligt.
Bedste gave, jeg for nylig har givet, var en weekend på Falsled Kro med mine veninder fra gymnasietiden, Aarhus-pigerne, som vi kalder hinanden. Vi har en konto, hvor vi sætter 100 kroner ind hver måned, og hvert år tager vi et sted hen sammen, bor på samme værelse, snakker, spiser god mad og drikker vin. Vi er en gruppe på seks, der hænger godt sammen. Det er et betydningsfuldt venskab. Det at kende hinanden og hinandens forældre så godt.
Når jeg har brug for inspiration, går jeg i genbrugsbutikker. Det giver min hjerne ro, når jeg – og det tager tid – gennemgår alt tøjet og dimserne. Jeg falder ofte over et eller andet underligt objekt, som giver mig nye ideer.
I mit studio er der altid små tableauer af ting, som inspirerer mig. Lige nu er det et miks af glas, stål og træ i alle afskygninger.
I Sidsel Allings studio er der en del tableauer med ting, der inspirerer hende.
Jeg lytter for tiden til alt fra ’Genstart’ til ’Office Ladies’. Jenna Fischer og Angela Kinsey er værter og co-stars i den amerikanske udgave af tv-serien ’The Office’. I den her podcast gennemgår de alle afsnit – også med fans som f.eks. Billie Eilish. Det er topunderholdende.
Min livret er pasta. Jeg er god til at lave cacio e pepe, gerne serveret med radicchio og olivenolie.
Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er i de kolde måneder en fugtgivende, fed olie. For tiden er det Purely x Frederikke Toftsø Face Oil. Den er fuld af vitaminer, morgenfrue, havtorn og cypress – det er old school-varme til ansigtet.
Ansigtsolien Purely x Frederikke Toftsø er favoritten til vinterhud.
Min mor er mit forbillede. Og hendes humor og kreativitet har heldigvis smittet af på mig. Jeg ville ønske, at jeg også havde arvet hendes ordenssans.
På min ønskeliste er Tabi-ballerinaer fra Maison Margiela. Alle ser så fucking seje ud i dem.
Min personlige stil er nok ved at være der nu. Jeg fik et godt råd mange år tilbage: ”Kig på kvinder over 40, der ser cool ud.” Det handler jo om at finde ens egen stil. Jeg er nok landet i det, man kunne kalde ‘casual chic’.
Jeg elsker duften af vaskepulver, men bruger selv en ret kedelige Neutral. Og når jeg går forbi nogen, der dufter af skyllemiddel, bliver jeg ekstatisk.
Seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er en rulamsjakke fra Rosy Vintage. Jeg forkortede den, og nu er den fuldstændig perfekt.
Vintage-rulamsfrakke, der nu er blevet til en jakke.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Milano. Det er en smuk by. Jeg skal tilbage hertil med min kæreste Kasper og datter Helle.
Bedste souvenir, jeg har bragt hjem, er en antik trækugle fra en ferie i Rom. Jeg spottede den, 10 minutter inden butikken lukkede, og de tog ikke imod visakort. Så jeg spurtede rundt efter en hæveautomat i 30 graders varme. Det endte ved én af dem med alt for højt gebyr. Men det var hele trækuglen værd.
Antik trækugle fra en ferie i Rom.
Bedste bog, jeg har læst, må være ’Øst for Paradis’ af John Steinbeck. Den er jeg vendt tilbage til igen og igen.
Da jeg var på barsel, begyndte jeg at købe kunst – takket være min nabo Lærke Bagger, som inspirerede mig. Det er en dyr hobby, men jeg elsker mine værker af Klara Lilja, Lulu Kaalund og Emma Kohlmann. Ubevidst er der stort set kun kvindelige kunstnere på væggene.
Værk af Klara Lilja.
Bedste tøjkøb må være en lædernederdel fra Bottega Veneta, som jeg købte i et outlet i Firenze. Den var sat 90 procent ned i pris! Og så må jeg jo bare leve med, at den kun er pæn med bare ben.
Bedste køb er lædernederdelen fra Bottega Veneta, der var sat 90 procent ned i pris.
Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, må det være at indføre mere humane og grønne beslutninger. Vi skal drage mere omsorg for hinanden.
Min favoritfarve er alle nuancer af blå. Den minder mig om havet – og min datters øjne.
Jeg kommer altid til at grine … når man ikke må!
I år vil jeg blive endnu bedre til det, jeg laver. Jeg er selvlært, så jeg skal virkelig stole på min intuition. Det kan godt være svært at tro på mine egne ideer, men jeg skal holde fast i, at jeg har noget at bidrage med.
