Film og TV

Destinationen for ‘White Lotus’ sæson 3 annonceret – og det kunne ikke passe bedre

- 28/03/2023

Siden den dramatiske afslutning på anden sæson har der været gang i spekulationerne omkring tredje sæsons destination for de rige karakterer.

I første sæson af HBO-hittet ‘White Lotus’ fulgte vi med, mens rige amerikanere indtog et luksusresort på Hawaii i Stillehavet. 

I anden sæson, der for alvor fik samtalen i gang på sociale medier, da den udkom sidste år, gik turen så til den italienske by Taormina på Sicilien, hvor vi fulgte endnu et hold af rige amerikanere og lokale drømmejægere. 

Så da tredje sæson kort tid efter blev annonceret, som også vil blive seriens sidste, gik folk på Twitter, TikTok og Reddit med det samme i gang med at spekulere på, hvad destinationen ville blive.

Mens nogle gik ud af tangenterne og spekulerede i, at vi skulle til et skiresort i luksusklassen i for eksempel Aspen eller Schweiz, var der flere, der holdt sig inden for rammerne af solferier med destinationer som Maldiverne eller Bali. Og de var altså ikke helt galt på den, hvad gælder solbeskinnede locations.

For nu er sløret nemlig løftet for sidste sæsons destination. Det bliver nemlig Thailand, som et nyt hold af feriehungrende, rige mennesker skal til. Det har seriens producer David Bernad fortalt til mediet Deadline.

Foto: HBO

Smukke Sicilien satte scenen for anden sæson.

Og det er ikke helt overraskende, at vi nu skal til Østen. For efter seriens anden sæson fortalte serieskaberen Mike White, hvordan første sæson handlede om penge og anden sæson om sex, og at det derfor kunne være spændende at undersøge døden i østens religion og spiritualitet. 

Derfor kan det altså lyde som om, vi på alle måder kan forvente en mindst lige så dramatisk og spændingsfuld sæson som de to seneste. 

Nu, hvor vi endelig har fået svar på, hvor sæsonen skal iscenesættes, er næste spørgsmål så, hvordan man har tænkt sig at få fanfavoritten Jennifer Coolidge med i sidste sæson? For det er svært at forestille sig serien uden den kaotiske milliardær Tanya McQuaid. 

Læs ogå

Fra vintage chik til scandi cool: Bag om moden i ‘The White Lotus’