Film og TV

‘Alene Hjemme’-filmene: 8 facts om de første film, du ikke kendte til

- 13/12/2022

Det er over 30 år siden, at den populære julefilm 'Alene Hjemme 2' havde premiere. Vi har samlet 8 sjove facts om de to første film, som du med garanti ikke kendte til.

Hvis der én film, som de fleste danskere – uanset alder – ser mindst én gang hver jul, er de de populære ‘Alene Hjemme’-film fra starten af 90’erne.

Og i 2022 år var det intet mindre end 30 år siden, at filmen ‘Alene Hjemme 2: Glemt i New York’ for første gang rullede over biograflærredet i 1992, og som siden er blevet en fast juletradition for stort set alle at gense hvert år til jul. 

Der er lavet fem Alene Hjemme-film, men der er ingen tvivl om, at det blev de to første – Alene Hjemme og Alene Hjemme 2: Glemt i New York – fra 1990 og 1992 med Macaulay Culkin i hovedrollen som Kevin McCallister, som er blevet mest populære og som har vundet flest julehjerter verden over.

Vi har samlet otte sjove facts om de to første ‘Alene Hjemme’-film, som du med garanti ikke kendte til.

4 sjove facts om ‘Alene Hjemme’ (1990)

 

1. Rollen som Kevin var skabt til Macauley Culkin
Instruktøren John Hughes fik idéen til den første ‘Alene Hjemme’-film i 1989, fordi han så skuespilleren Macauley Culkin i en scene i filmen ‘Uncle Buck’, hvor han blev efterladt alene af sin onkel.

2. John Candy improviserede det meste af sin scene
John Candys mindre rolle i ‘Alene Hjemme’ som den omvandrende polkastjerne, Gus Polinski, der tilbyder Kevins mor et lift hjem, blev skudt på kun én enkelt dag. Angiveligt blev han kun betalt $414 (ca. 2.900 kr.) for sit arbejde, hvor størstedelen af hans scener var improviseret. Det gjorde det svært for resten af holdet at holde grinet tilbage på sættet.

3. Tarantellen på Marvs ansigt var ægte
Mange væmmes nok i hele kroppe under scenen, hvor Kevin placerer storebrorens levende tarantel midt på ansigtet af banditten Marv. Daniel Stern, der spiller Marv, indvilligede til en ægte tarantel på én betingelse; de havde kun én chance til at få optagelsen i hus.

4. Robert De Niro afviste rollen som Harry Lime i Alene Hjemme
Det samme gjorde Jon Lovitz. Så kom Joe Pesci i stedet og gjorde rollen til sin egen – Og vi kunne ikke forestille os nogen anden den dag i dag.

Foto: Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix

'Alene Hjemme', 1990

4 sjove facts om ‘Alene Hjemme 2: Glemt i New York’ (1992)

 

1. Kevins hotelregning var enorm
Kevins ekstravagante hotelophold på The Plaza var ikke helt billig. Udover prisen for værelset bestilte drengen en masse roomservice på farens kreditkort. I løbet af filmen bestiller han to chokoladekager, seks chokolademousser med chokolade-, vanilje- og jordbæris toppet med M&Ms, chokoladedrys, kirsebær, nødder, skumfiduser, karamelsirup, chokoladesirup, jordbærsirup, flødeskum og bananer, seks vanillecreme, en wienerbrødsvogn, otte jordbærtærter og seksogtredive chokoladeovertrukne jordbær. Det hele kostede $967! (ca. 6.800 kr.)

2. Den originale titel var ikke Alene Hjemme 2
Instruktøren, Chris Columbus, havde først besluttet sig for at kalde filmen Alene Igen, men han ønskede ikke, at den skulle opfattes som et remake af den første film. Derfor ændrede han titlen til Alene Hjemme 2.

3. Der var gratis legetøj til alle medvirkende børn
I Alene Hjemme 2 fik alle børne statisterne i scenen fra New York legetøjsbutikken lov til at tage et valgfrit stykke legetøj med hjem. Det var en del af deres løn for at medvirke i filmen.

4. Macauley Culkin fik en kæmpe lønseddel for Alene Hjemme 2
Barnestjernen fik hele $4.500.000 (ca. 32 mio. kr.) for at medvirke i efterfølgeren til den første film.

Foto: Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix

'Alene Hjemme: Glemt i New York' (1992)

Læs ogå

7 ting, du med garanti ikke vidste om julefilmen ’The Holiday’