Vi ser tilbage på nogle af de mest velklædte par fra 90'erne – og der er nok at vælge imellem.
Vi kigger igen og igen mod 90’erne for inspiration.
Det kan være for moden, for den generelle æstetik eller bare et tilbageblik på en gylden æra for popkulturen.
Og man kan få en god blanding af det hele, hvis man ser tilbage på nogle af de par, der huserede i og omkring Hollywood i perioden.
Der er britiske it-par som Hugh Grant og Elizabeth Hurley og Victoria og David Beckham, der på hver deres måde perfekt omfavner æstetikken fra årtiet.
Der er de altid stilfulde Iman og David Bowie.
Og så kommer vi heller ikke udenom Brad Pitt, der gennem 90’erne både dannede par med Gwyneth Paltrow og Jennifer Aniston.
Vi er dykket ned i arkiverne for at se nærmere på nogle af de velklædte 90’er-par, vi stadig ikke kan få nok af. Se dem alle herunder: