Celebrity style

Bella Hadid spottet i outfit, der får os til at tænke på en helt bestemt scene i ‘Sex and the City’

- 29/09/2022

… og der er tale om noget, der sjældent er set på åben gade før.

Der findes det klassiske ‘dagen derpå’-outfit – og så findes der ’dagen derpå – celeb edit’, som er en langt mere planlagt og chik fortolkning af det look, der ellers kun hører dagen efter en bytur til.

Vi har set de mere chikke udgaver utallige gange på film og TV, hvor særligt Carrie Bradshaw har været leveringsdygtig i flere looks, som vi kun kan drømme om at have evnerne til spontant at smide sammen på en dag, hvor overskuddet måske ikke er det største, og tømmermændene trænger sig på. 

Foto: Sex and the City, HBO

Men det er nu ikke dette look fra ‘Sex and the City’, Bella Hadid for nyligt har overrasket med at fortolke.

Det look, hun netop har vist sig i, er langt mere forbløffende og hører i allerhøjeste grad til førnævnte ’celeb edit’.

Under modeugen i New York blev Bella Hadid spottet i et afslappet øjeblik, hvor hun, foruden at vise et par nye, cool Ugg-støvler frem, også viste, at hun hører til den kategori af stjerner, der kan tage stort set hvad som helst på og stadig få det til at fange vores opmærksomhed.

Hadid havde nemlig iført sig bomber-jakke, Lego-t-shirt, underbukser, der ville gøre Frank Hvam misundelig, tennissokker og Ugg-støvler. 

Foto: Getty

Et outfit, vi simpelthen ikke kan lade være med at stirre på, fordi der sker så meget (og så lidt) i ét look.

Og det er særligt underbukserne (lad os nu bare kalde dem for det, de er), vi hæfter os ved.

Sidste gang vi rigtigt så dem var (også) i en scene i ‘Sex and the City’, hvor Carrie har Aidans underbukser på, mens de børster tænder.

Foto: Sex and the City, HBO

Men dengang, i 2001, blev underbuksetrenden, hvis man altså kan kalde den det, på vores TV-skærme og på det fiktive badeværelse.

Men nu, hvor Bella Hadid har iført sig selv samme underbukser på åben gade, we couldn’t help but wonder…

Skal det nu være moderne?

Baner Bella vejen for, at vi frit kan spankulere omkring på gader og stræde rudelukkende iført undertøj?

Vi er spændte på at se, om det er en tendens, der bliver populær,  eller om underbukserne blot er en engangsaffære for Bella Hadid.

Læs ogå

Der er en helt ny UGG-støvle i byen – og Bella Hadid er allerede fan