Mode

Nyt magasin på gaden!

- 25/02/2013

I denne måned har ELLE et nordisk tema. Læs mere om det nye nummer

I denne måned har vi lavet en XXL-version af dit yndlingsmagasin, så du kan se frem til hele 300 siders inspiration, læsestof m.m.

I denne måned kan du bl.a.møde den smukke sangerinde Oh Land, se alle detaljer og billeder fra Christiane Schaumburg-Müllers og Liam O’Conners overdådige bryllup, og som altid få månedens bedste modekøb – fra den lækre og rummelige taske til de ultracool bikerjakker.

Vi har også samlet alt, hvad du skal vide fra S/S 2013-sæsonens internationale catwalks – de bedste shows, de største øjeblikke og backstage-tips og -tricks – i den særlige ELLE Collections-del af magasinet.

Sidst, men bestemt ikke mindst har vi sat fokus på Norden med alt, hvad det indebærer af raffineret minimalisme til både garderoben, boligen og beautyskabet, og så har vi i samarbejde med svensk, norsk og finsk ELLE udnævnt Nordens mest cool kvinder anno 2013.

Du kan også komme på fornavn med alle de største nordiske modeller og få insider-rejsetips til Stockholm, Oslo, Helsinki … og København.

Rigtig god læselyst.