Celebrity style

Emily Ratajkowski fører an med ny støvletrend – og den er billigere, end du tror

- 30/08/2022

Vejret er slået om, og det er tid til at skifte sommerens klipklappere ud med et lunere alternativ. Og modefolket, ført an af altid stilbevidste Emily Ratajkowski, har allerede omfavnet en ny støvletrend, der tager dig godt ind i efteråret.

Knap kalder kalenderen sommeren officielt overstået førend vejret er slået om og kaster køligere temperaturer, grå horisonter og heldagsregn over os som afløser for de mange hede augustdage.

Og med vejrskiftet kommer som bekendt også et helt naturligt skift i det, vi har på. Væk med sommerens behagelige shorts og ukomplicerede klipklappere og frem med jeans, lun strik og støvler. 

Og med det in mente kan meget tyde på, at vi skal til at finde en pensioneret støvlefavorit frem fra gemmerne.

For kigger man på stilikoner som Emily Ratajkowski (som man altid kan regne med er en af de første, der er med på det sidste nye) og på de velklædte trendsættere under Københavns modeuge, så er der særligt én støvle, der går igen.

Og igen, og igen og igen.

Cowboystøvlen.

Højskaftet, ankellang, vintage, ny, farvet, i læder. You name it, de findes på fusserne af det fashionable folk fra København til Hollywood, hvor også stjerner som Kendall Jenner, Eiza González, Hilary Duff og Mischa Barton for nylig er spottet i den rå støvle.

Foto: Ritzau/Scanpix

Emily Ratajkowski

Og det er faktisk mere lige til, end man skulle tro at gøre Ratajkowski kunsten efter – også selvom man ikke lige skulle have et par lignende støvler liggende i gemmerne derhjemme.

Modellens foretrukne par (hun har nemlig en del at vælge mellem, som billederne i galleriet nedenfor vidner om), fås nemlig som budgetfund hos Mango til under 1.000 kroner. 

1
Foto: PR

Støvler, Mango, 999 kr. 

I galleriet nedenfor kan du se hvilke stjerner, der har trukket i cowboystøvlerne og brugt dem til at fra jeans til kjoler.

Læs ogå

Er denne bizarre accessory på vej tilbage i modebilledet?