Se de nye og sommerlige sneakers med Marimekko-print fra Converse
Udenfor dufter det af forår, og selvom blæst og kulde stadig truer vores forårsfornemmelse i ny og næ, kan man mærke, at det er ved at blive forårsvejr, og her på ELLE-redaktionen kan vi slet ikke vente med at finde nye forårsfund til garderoben – eller til at bruge de fund, vi i et anfald af optimisme investerede i allerede i vinter.
Forår og sommer er for mange også lig med et par Converse-sneakers, og hvorfor ikke så ikke vælge et par ekstra sommerlige Converse? Marimekko har designet print til Converse, og det er blevet til en rigtig fin kollektion af Converse-sko med sjove Marimekko-print.
Som en særlig bonus til sneaker-fanatikere, er en ny silhuet blevet tilføjet: Chuck Taylor All Star Platform. Platformskoen fås med ‘Jordbær med fløde’ print designet i 1967 af Maija Isola. De ikoniske Marimekko-prints Unikko og Räsymatto klæder de klassiske Chuck Taylor all Stars.
Alle modeller kan købes fra marts og koster 899 kr.