Celebrity style

Stjæl stilen: Blake Livelys hvide kjole er alt, du behøver denne sommer

- 13/06/2022

Blake Lively er senest spottet til Tribeca Film Festival 2022 arm i arm med sin bedre halvdel, Ryan Reynolds - og i en simpel, hvid kjole, som er et godt bud på årets sommerkjole, der kan bruges til de fleste anledninger.

At Blake Lively har god stil, beviser hun igen og igen.

Senest til Met Gala 2022, hvor den 34-årige skuespillerinde, udover at have værtsrollen sammen sin mand Ryan Reynolds, også var en af dem, der strålede mest på den røde løber med sin imponerende kjole fra Atelier Versace.

Og da hun var gæst til Gigi Hadids fødselsdag i april var hun iført et outfit, som på alle måder fik os i det nostalgiske hjørne, fordi det mindede os om hendes fiktive ‘Gossip Girl’-karakter Serena Van Der Woodsen.

Iført en kort lilla Sergio Hudson-kjole, knaldrøde og tårnhøje Louboutin plateausko og matchende clutch gav hun et perfekt bud på sæsonens mest festlige outfit.

Og det har hun gjort igen – denne gang i et mere simpelt, men oplagt bud på sommerkjolen, som kan bruges til flere anledninger og styles både op og ned med det rigtige valg af tilhørende accessories. 

Under dette års Tribeca Film Festival i New York trådte Blake Lively nemlig frem i en enkelt, hvid sommerkjole med V-hals, halskæder i guld, stiletter fra Louboutin og en Gucci-taske. 

Foto: Mega

Et outfit, som både fik os til at længes og glæde os endnu mere til sommer, men som også er tilpas enkel til, at den kan bruges til alt fra en strandtur til en storbyferie og alle de kommende fester, som sommeren forhåbentlig kommer til at byde på.

Hvis du vil kopiere Blake Livelys hvide kjole, men i en mere prisvenlig udgave, er denne fra H&M til 499 kroner et godt bud. 

1

Kjole, H&M, 499 kroner.

I galleriet har vi samlet 26 andre kjoler, som også er perfekte at byde festsæsonen velkommen med.

Læs ogå

29 gange Blake Lively lignede en million på den røde løber