Kourtney Kardashian og Travis Barker blev søndag den 22. maj 2022 gift i Portofino, Italien. Du har sikkert set billederne af den smukke brudekjole, men lagde du mærke til den helt særlige detalje i brudesløret?
Vi har vist efterhånden allesammen fanget, at den ældste Kardashian-søster, Kourtney, er meget forelsket i sin mand, Travis Barker.
Faktisk er de så vilde med hinanden, at de i et af de seneste afsnit af familiens reality-serie, ‘The Kardashians’, afslørede, at Kourtneys børn havde bedt dem om at stoppe med at kysse hele tiden.
Og søndag den 22. maj 2022 understregede parret endnu en gang deres kærlighed, da de holdte deres tredje bryllup.
Første “bryllup” fandt sted i Las Vegas den 4. april i år. Det var dog ikke juridisk gældende, og derfor blev de officielt mand og kone ved et andet bryllup i midten af maj. Og som kronen på værket, sluttede de altså af med en romantisk ceremoni i Portofino, Italien.
Ligesom alle andre til brylluppet havde Kourtney Kardashian valgt at iføre sig Dolce & Gabbana, og som altid har internettet nørdet hver eneste detalje og fundet frem til en helt særlig detalje ved hendes brudekjole-look.
Det meterlange, speciallavede slør havde nemlig et stort broderi – og mønstret var selvfølgelig ikke tilfældigt.
En opmærksom bruger på TikTok har nemlig opdaget, at det er identisk med Travis’ hovedtatovering.
@morgangcasper #greenscreen OKAY KRAVIS! #kravis #weddingadvice #weddingtiktok #kourtneykardashian #italianwedding #weddingplanning ♬ original sound – Morgan C