Celebrity

Victoria og David Beckham: 18 nostalgiske billeder af det ikoniske par

01/05/2022

De har siddet tungt på tronen som et af de mest omtalte og velkendte par i verden i over to årtier. Vi er dykket ned i arkiverne og har fundet 18 gamle billeder af Victoria og David Beckham, der viser ægteparrets første år som it-par.

Victoria og David Beckham har siden de mødte hinanden i 1997 været et af de mest feterede par i verden. Andet ville næsten også være mærkeligt, når en af tidens største fodboldspillere og et medlem af en af tidens største popgrupper finder sammen i en skøn forening. 

Der findes et væld af billeder af ægteparret fra de sidste to årtier, der både har været igennem forskellige karriereveje, frisurer og måder at klæde sig på. 

Alle de forskellige Beckham-æraer kan noget helt specielt, vi kommer os fx aldrig helt over tiden, hvor Victoria Beckham havde den korte, lyse page, der nærmest fik en hel generation af unge piger til at lade lokkerne falde, men de første år i parrets historie er dog for os en af de helt store årsager til, at vi ser på Victoria og David Beckham som et ikonisk par, vi bliver ved med at vende tilbage til. 

Derfor har vi været i arkiverne og fundet 18 gamle billeder af parret, der både giver 90’er og 00’er-inspiration til garderoben, og samtidig minder os om, hvorfor vi aldrig rigtig kan få nok af David og Victoria Beckham. Se dem i galleriet herunder. 

Læs ogå

Se Victoria Beckhams stiludvikling gennem tiden