Celebrity style

Julia Fox spottet i kjole fra hypet svensk designer – og du kan få fingrene i den

- 26/04/2022

Julia Fox er et af de mest omtalte navne i Hollywood lige nu, og for nylig blev hun spottet i en cremefarvet silkekjole med snører fra et fremadstormende svensk brand.

Julia Fox har været på alles læber det meste af 2022, og selvom forholdet til Kanye West og den tilhørende status som et af Hollywoods mest celebre par, ikke varede mere end et par måneder, har det den 32-årige model og skuespillerinde formået bevare opmærksomheden omkring sig.

For mindre end en måned siden blev Julia Fox eksempelvis spottet i en kjole, der vakte særlig stor opmærksomhed til Vanity Fairs stjernespækkede Oscar-efterfest.

Kjolen var produceret særligt til anledningen af det danske mærke Han Kjøbenhavn og var en lang, sort læderkjole uden stropper med den særlige – og noget markabre – detalje, at der var en hånd modelleret i læder fra busten op mod halsen og en tilhørende cluth af sort menneskehår. 

Og noget tyder på, at Julia Fox har en forkærlighed til kjoler af skandinaviske designere. 

Læs ogå

Her er alt, du skal vide om Julia Fox

For nyligt blev hun nemlig spottet i endnu et skandinavisk brand – denne gang i en lidt mindre rå udgave, som hendes stil ellers generelt er karakteriseret ved. 

I New Yorks gader blev Julia Fox spottet i en cremefarvet kjole med snører fra det nyetablerede svenske brand Jade Cropper, som havde debut til den københavnske modeuge i sommeren 2021. 

Kjolen er en del af Jade Croppers SS22-kollektion og en af de specfikke styles, som ELLEs moderedaktion fremhævede i deres anmeldelse af showet under den københavnske modeuge.

Selvom den unge svenske designer nærmest lige er blevet færdiguddannet fra Beckmans College of Design, og først startede sit brand i eget navn i slutningen af 2020, er der allerede flere prominente kendisser, der er spottet i den unge svenskers design, heriblandt Kim Kardashian. 

På sin Instagram skriver Jade Cropper, at den cremefarvede kjole med snører bliver tilgængelig på jadecropper.com senere denne sommer.