Se her, hvad du kan glæde dig til at dykke ned i i ELLEs aprilnummer, der er på gaden nu.
I det nye nummer af ELLE kan du møde topmodellen Elsa Hosk, der blandt andet fortæller åbent om sit problematiske forhold til alkohol som ung og om frygten for at blive mor.
Du kan også blive klogere på en af dem, der kæmper for mere diversitet i medierne, når vi møder iværksætter og direktør Aram Ostadian-Binai, der er stifter af netværket The Soulfulls, der arbejder for at alle kvinder skal føle sig repræsenteret og udnytte deres fulde potentiale.
Desuden markerer vi slutningen på æra i dansk mode, når vi sammen med Kim Grenaa og Uffe Buchard kigger tilbage på nogle af de største modeøjeblikke i anledning af, at deres modemagasin @danskmagazine lukker og slukker efter 20 år.
Kom også med hjem til designer Mark Kenly Domino Tan, se ELLEs Creative Director, Josephine Aarkroghs, beautyskab, kom med indenfor i en smuk bolig indrettet af indretningsstudiet Force Majeure og dyk ned i nogle af de største nyheder og tendenser inden for mode, accessories og beauty.
Alt det, og meget mere, får du i ELLEs aprilnummer, som du finder på hylderne nu.