Mode

Barbie på safari i Louboutin

- 17/02/2010

Brbie fylder 50 og har aldrig været mere stylish

I forbindelse med Barbies 50 års jubilæum sidste år takkede skodesigneren Christian Louboutin ja til at designe sko i miniaturestørrelse til den verdenskendte plasticdukke. “Barbie er et ikon uden lige; hvordan kunne jeg modstå sådan et samarbejde?” har Louboutin med stolthed udtalt.

Som efterfølger til den første Cat-Burglar Barbie præsenter Louboutin nu sin Dolly Forever Barbie, som er anden dukke i rækken af Limited Edition barbiedukker i eksklusivt Louboutin-fodtøj. Denne gang er Barbie safariskøn i lærredskjole og pink ruskindsstøvler. Med dukken følger fire par sko i barbiestørrelse – hver med deres egen Louboutin-skoæske

Hvis man – som de fleste kvinder – drømmer om at eje et par Louboutins (selvom de ikke passer i størrelsen) kan Dolly Forever Barbie købes på www.net-a-porter.com

Læs mere om Louboutin og hans barbiekollektion på www.barbiecollector.com