Kultur

Hvad sker der, når man starter en samtale med en fremmed? Radiovært og model finder ud af det i sin podcast

- 28/01/2022

Hvad sker der, når man indleder en samtale med fremmede mennesker på en tilfældig bænk? Det undersøger Ayse Dudu Tepe i sin podcast

Hun har været vært og redaktør på den originale Radio 24syv, hun har givet samfundsdebatten et lag kærkommen, tør humor med sine skarpe observationer i diverse medier, hun har taget initiativ til Kærestesorggruppen, og så har hun arbejdet som model for blandt andre Balenciaga og Soulland.

podcast-serien ‘Må jeg sidde her?’ har skribent og model Ayse Dudu Tepe dedikeret sig til at fortælle de historier, som mange ofte går glip af, når hun sætter sig ved siden af et fremmede menneske på en tilfældig bænk i København.

For hvad sker der, når man starter en samtale med en fremmed? Er der noget at snakke om, eller bliver man prompte afvist? Og har man lyst til at åbne op over for en person, man ikke kender, der har en mikrofon i hånden?

I podcasten møder Ayse blandt andet eks-alkoholikeren Bo, der med alderen har byttet intellektuel verdenslitteratur ud med nem underholdning i form af krimiromaner.

Hun møder også Maya fra Tennessee, der i København har fundet sig så meget bedre tilpas end i det amerikanske bibelbælte, at hun nu føler sig mere dansk end amerikansk. 

Hvert afsnit varer ca. 21 til 30 minutter hver og byder på rørende, ærlige og fine fortællinger. Du finder ‘Må jeg sidde her’ på platformen Ally, som du kan prøve gratis de første 14 dage.

Læs ogå

Denne kendte podcast- og radiovært tager dig med på en religiøs rejse