Mode

Brad Pitt gør 90’er-trend cool igen

- 18/10/2021

Af og til dukker tendenser op, man troede var fortid, og det er ikke altid, at de gør et lige godt comeback. Brad Pitt gør sit forsøg på at bringe en gammel kending tilbage, og vi er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad vi synes.

Tendenser fra fortiden har det med at dukke op i ny og næ. Nogle er et glædeligt gensyn, mens andre godt måtte have forblevet fortid.

Det kan derfor være knald eller fald, når kendisser hiver en gammel tendens op af hatten, men denne gang er vi ret vilde med gensynet!

Læs også: Hailey Biebers cool high street taske kan nu blive din 

Det er selvfølgelig Brad Pitt, der meget overbevisende rocker 90’ernes største hattetendens: Bøllehatten. 

Foto: Mega Brad pitt med bøllehat

Den 57-årige stjerne blev spottet på Arthur Ashe Stadium i selskab med kollegaen Bradley Cooper, hvor han var iført en hvid bøllehat, der ifølge Gearpatrol er fra det Italienske brand Ssam og kan købes her.

I sommer var det den hæklede udgave af 90’er-hatten, der var at spotte i gadebilledet og på Instagram, men nu er den traditionelle udgave tilbage til de koldere dage. 

Så hvis du er i tvivl, om du skal investere i 90’er-klassikeren, synes vi på ELLE, at Pitt iført bøllehat er ret overbevisende. 

Er du vild med tilbagevendende tendenser, og mangler du inspiration til dit næste 90’er comeback, kan du i galleriet herunder finde 20 fantastiske film fra 90’erne, du kan tage noter fra. 

Læs også: Stjæl Elsa Hosks causal efterårsstil