Den engelske sangerinde, Adele, er kendt for at være meget privat, men nu har hun delt et billede på sin Instagram-konto, der bekræfter et rygte, der længe har svirret.
Tilbage i juli startede rygterne om, at Adele har fået en ny kæreste, da hun dukkede op til NBA-finalen med sportsagenten, Rich Paul.
Sangerinden blev tilbage i 2019 skilt fra sin mand gennem tre år, Simon Konecki, og har siden gennemgået en vild forvandling.
Hverken ‘Hello’-hitmageren eller Rich Paul har kommenteret på rygterne, men nu har Adele brudt tavsheden med et sødt Instagram-post.
Læs også: Britney Spears viser sin vilde forlovelsesring frem
Den Grammy-vindende stjerne delte søndag en række billeder af sit look fra basketballstjernen Anthony Davis’ bryllup, og på det sidste billede ses det nu Instagram-officielle par. I beskrivelsen har hun blot lavet et rødt hjerte, men fans er sikre på, at de to stjerner nu officielt er et par.
Det var på samme måde Jennifer Lopez afslørede, at hun igen er sammen med ungdomsflammen, Ben Affleck. Så mon ikke, der er noget om snakken, når fans ønsker det nye kendispar tillykke i kommentarfeltet.
Hvis du heller ikke kan få nok af Adele, kan du i galleriet herunder, få flere detaljer om den private stjerne.

Måske har du undret dig over, hvad Adeles rigtigt navn er? Hun hedder rent faktisk Adele - hendes fulde navn er Adele Laurie Blue Adkins.

Adele har noget helt specielt tilfælles med Beyonce. De har nemlig begge vundet hele seks Grammys på samme aften - som de eneste kvindelige sangere nogensinde.

Adele skrev sit første single-hit ’Hometown Glory’ fra 2007 på kun 10 minutter. Hun var 18 år gammel, da hun skrev sangen i protest mod sin mor, der forsøgte at overbevise hende om at søge ind på London Universitet for at studere.

Adeles tre albummer hedder '19', '21' og '25' og står for, hvor gammel Adele var, da hun lavede albummet.

Adele boede før i et kæmpe mansion med ti værelser, men solgte det fordi de kun brugte ni ud af de ti værelser.

I 2011 undergik Adele en halsoperation, som hendes læge mente, var på grund af hendes dårlige rygevane. I 2015 stoppede Adele med at ryge og har efterfølgende indrømmet, at hun tror, det ville have dræbt hende før eller siden, hvis ikke hun var stoppet.

Den amerikanske sangerinde Etta James, som hittede i 50’erne, er en af Adeles største idoler. Etta James’ sang 'Fool That I Am' er Adeles yndlings – og den har hun også selv sunget et cover af.

Adele studerede på 'BRIT School for Perfoming Arts and Technology' sammen med andre kendisser som Amy Winehouse, Jessie J og Leona Lewis.

Hendes album '21' er et af de bedst sælgende nogensinde. I år 2019 lå albummet på en 4. plads over bedst sælgende album i UK og 30. pladsen i USA.

Adele blev opdaget på det gamle sociale medie MySpace, da hun i 2006 begyndte at poste sine sange. Samme år skrev hun kontrakt med pladeselskabet 'XL recordings' og har været hos dem lige siden.

På trods af at Adele er verdenskendt sangerinde, lider hun af sceneskræk. Hun har udtalt, at hun tidligere havde slemme angstanfald inden sine shows og kastede nogle gange op bag scenen.

Adele er besties med Drake. Deres venskab startede i 2018, hvor Adele tweetede om Drakes koncert, som hun havde været inde for at se og efterfølgende kaldt ”et af de bedste shows nogensinde.” Siden har Adele blandt andet været inviteret til Drakes fødselsdag, og de har sammen lejet en hel bowlinghal bare for at hænge ud.