Celebrity

Britney Spears har slettet sin Instagram-konto af en helt særlig årsag

- 15/09/2021

Britney Spears har blot få dage efter, at hun med et Instagram-post offentliggjorde sin forlovelse med kæresten Sam Asghani, slettet sin Instagram-konto - og det er der en helt særlig årsag til.

Birtney Spears delte for nyligt, i et Instagram-post, den glædelige nyhed, at hun og kæresten gennem fem år, Sam Asghani, er blevet forlovet. 

Men nu, få dage efter offentliggørelsen af forlovelsen, har popdronningen slettet sin Instagram-konto, der blev fulgt af mere end 34 millioner, og det er ikke gået ubemærket hen. 

Læs også: Her er alle detaljerne i #FreeBritney-sagen

Fans blev hurtigt bekymrede for Spears, som har været igennem en umådelig lang sag med sin far, Jamie Spears, om at få rettighederne over sit eget liv tilbage. 

Dog lader det ikke til, at der er grund til bekymring, med stjernens seneste Twitter-post, hvor hun skriver: 

“Bare rolig venner… tager bare en lille pause fra sociale medier for at fejre min forlovelse!!! Jeg er snart tilbage,” efterfulgt af en masse emojis. 

Med det positive Twitter-post, de glædelige nyheder i sagen med Britneys far og ikke mindst forlovelsen med Sam, virker det til, at sangeren er et godt sted, og blot tager en velfortjent pause fra de sociale medier. 

Godt nok har Britney brug for en pause fra offentligheden, men det er ikke ensbetydende med, at vi har brug for en pause fra hende. Se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af popdronningens bedste looks på den røde løber.

Læs også: Olivia Rodrigo genbruger ikonisk Britney Spears kjole i ny musikvideo