Shopping

Sådan styler du efterårets cool cargobukser

- 10/09/2021

De cool cargobukser er lige nu overalt at finde på Instagram, og de er da også ideelle til efterårsvejret. ELLEs modeteam guider dig til, hvordan du bedst kommer med på trenden.

Et par loosefit cargobukser i en lækker mørkegrøn farve eller brunlig tone er ideelt til et casual efterårslook.

De stilede bukser pryder for tiden vores Instagram-feed og giver os rig mulighed for inspiration til forskellige måder, vi kan style cargobukserne på.

Læs også: De smukke og fraverige tørklæder er sæsonens it-item

Gå gerne efter et par oversize cargobukser, så du får et cool og afslappet look a la influencer, DJ og model Emilie Lilja: 

Giv bukserne et feminint twist og kombinér med et par stiletter og en crop top ligesom influencer og stilikon Emilli Sindlev har gjort.

Hvis du vil gå efter et mere maskulint udtryk, så gør som model Veneda Carter og style cargobukserne med et par chunky sneakers og en læderblazer – enten i en klassisk sort eller i en frisk pangfarve, der står i kontrast til bukserne. 

Vi har samlet 5 bud på cargobukser, som nemt og hurtigt får dig med på trenden, i galleriet herunder.

Læs også: Sådan styler du dine hvide jeans