Ganni og Vestiaire Collective er gået sammen i et nyt cool samarbejde om at fremme bæredygtig mode. Fire stilede, kendte kvinder skal være med til at sætte fokus på cirkulær og bæredygtig mode.
Den populære app for secondhand, Vestiaire Collective, er gået sammen med det verdenskendte danske brand, Ganni, om at fremme cirkulær og bæredygtig mode med deres nye kampagne ’old + new = now’.
Kampagnen består af fire videoer, hvor en række #Gannigirls taler om emnet og viser, hvordan de styler Ganni items på ny med secondhand items fra Vestiaire. Desuden deler de deres bedste tips til en mere bæredygtig garderobe.
Læs også: Moderedaktørens 5 favorit-looks fra Gannis show
Kreativ direktør, Ditte Reffstrup, har altid elsket vintage, da det sikre at tøjet får lov til at leve videre og kan være med til at genskabe ens garderobe. Hun glæder sig derfor utrolig meget til samarbejdet med Vestiaire.
Det samme gør sig gældende for medstifter og formand for Vestiaire Collective, Fanny Moizant, der glæder sig til at sætte fokus på cirkulær mode, så vi kan ændre måden hvorpå vi forbruger.
Du kan herunder se en teaser på det spændende samarbejde.
Det vigtige budskab bliver formidlet af de danske modeller Caroline Bille Brahe og Chili Dia, musiker Flame Faire og model, interiør-stylist og kreativ direktør Christine Sofie.
Samarbejdet lanceres i dag på Vestiaire Collectives Instagram og app og på Gannis YouTube og sociale medier.
I galleriet herunder kan du se de seje kvinder iført styles fra Ganni og Vestiaire Collective.
Læs også: Mulburry breaker nyt designsamarbjede med populær modeprofil