Celebrity

Britney Spears bliver endelig en fri kvinde

- 13/08/2021

Popsangerinden, Britney Spears, bliver langt om længe en fri kvinde og ikke mindst fri for sin far, Jamie Spears, som netop har afsløret, at han trækker sig som Britneys værge. Læs med, og opdag, hvordan det er lykkedes stjernen endelig at blive en fri kvinde efter mange års kamp.

Det 39-årige popidol, Britney Spears, har i mere end 13 år kæmpet om at få rettighederne til at bestemme over sig selv og sin økonomi. Hendes far, Jamie Spears, har nemlig i kraft af sit værgemål haft kontrollen over hendes store formue på over 60 millioner dollars. Endelig ser det dog ud til, at Britney går lysere tider imøde.

Mathew Rosengart, Britney Spears’ nye advokat, fortæller nemlig til The Guardian, at Britney enedelig kan slippe for sin far som værge, og at denne afgørelse er ”en kæmpe sejr for Britney Spears og endnu et skridt mod retfærdigheden”. 

Jamie Spears mener dog ikke selv, at det er den ideelle løsning, og at hans tilbagetrædelse er nødvendig. Han har derfor også udtalt, at han først vil trække sig, når han føler, at tiden er inde. 

Læs også: Meghan og Harrys bryllup var spil for galleriet

Foto: Xavier Collin/Image Press Agency Britney Spears

Britney, som endelig kan glædes over, at den mangeårige strid er færdig, har heldigvis ikke kæmpet alene de sidste 13 år. #FreeBritney-bevægelsen har nemlig i flere år kæmpet for Britneys rettigheder og forlangt, at Britneys far ikke længere skulle være hendes værge – og nu er hun endelig fri!

Læs også: Her er Bella Hadids nye kæreste

Hvis du ønsker at vide mere om Britneys forhold til sin far, #FreeBritney-bevægelsen og sagen i al sin enkelthed, så kan du med stor fordel tilgå den berømte og vigtige dokumentar, ’Framing Britney Spears, som er tilgængelig på TV2 Play.

Læs også: Her er den egentlige grund til, at Kim Kardashian søgte om skilsmisse