Kultur

Gymnast udfører spring, der burde være fysisk umuligt

- 26/05/2021

Den kun 24-årige amerikanske gymnast, Simone Biles, landede lørdag aften et spring, der skrev hende ind i historiebøgerne. Læs hvorfor, og se det fantastiske spring her.

Simone Biles er med sine blot 24 år og 30 olympiske- og verdensmesterskabsmedaljer den mest vindende amerikanske gymnast nogensinde.

I sin karantænetid, mens vi andre muligvis har holdt Netflix-marathon eller ryddet ud i vores klædeskab, har Biles trænet op til et spring, som lørdag aften skrev hende ind i historiebøgerne.

Mere end bare en gymnast

Da Simone Biles i august 2020 var på forsiden af Vogue, fortalte hun i det tilhørende interview, hvordan hun ofte modtog onde kommentarer, da hun begyndte at konkurrere:

“De fokuserede på mit hår, og hvor store mine ben var. Men Gud skabte mig på denne måde, og hvis jeg ikke havde disse ben, ville jeg ikke være i stand til at springe så højt eller have bevægelser og spring opkaldt efter mig,” forklarede den unge gymnast til magsinet.

Hun sætter i den forbindelse også fokus på, at hun elsker gymnastik overalt på jorden, men at skønhedsidealet i branchen stadig er oldgammelt:

“Hvis du øver dig i at ignorerer skønhedssnakken, vil du trives meget bedre,” påpegede hun under et foredrag i New Yorks Lower Eastside Girls Club sidste år.

Læs også: Derfor er Ariana Grande blevet hemmeligt gift

Biles har både oplevet nedsættende kommentarer om hendes krop fra tilskuere, konkurrenter og brugere på sociale medier, hvorfor hun gerne vil slå et slag for den kvindelige krop, og at man sagtens kan være feminin og muskuløs på samme tid. Derfor er hun også stolt af, at hun bl.a. har været et af ansigterne i det japanske hudplejebrand SK-IIs #NoCompetition-kampane.

Springet, der går over i historien

Under US Classic i Indianapolis lørdag aften holdt alle tilskuere vejret, da Simone Biles stillede sig parat. I ét sæt løb Biles henover den dertil arrangerede springbane og landede en Yurchkenko double pike, der indtil nu ellers kun er blevet udført af mænd.

Biles sikrede sig i løbet af aftenens konkurrencer ikke blot en score på 58.400, hvilket blev aftenens højeste score, men også en plads i historiebøgerne, som den første kvinde til at lande det fysisk hårde spring.

Se det fantastiske spring her

Læs også: Emili Sindlev deler ærligt billede af sin krop