Der er bagerboom i storbyen. Er du også glad for bagværk og søde kager, så læs med her, hvor vi har samlet de 14 bedste bagerier i København. Mums!
Det kan være svært at vælge mellem de manger bagerier, der er i København. De sælger alle nemlig lækkert brød af god kvalitet samt sødt til eftermiddagskaffen, der smager som et stykke af himlen.
Vi har her samlet 14 af de bedste bagerier i København, som langer lækre croissanter, mælkesnitter, citrussnegle og friskbagt rugbrød og surdejsboller over disken.
Læs også: 26 restauranter, barer og caféer, du skal besøge
14 bagerier i København
Hart Bageri
Hos Hart Bageri arbejder de kun med de bedste ingredienser. Derfor får du brød, der er lavet af økologiske produkter og specialmel. Nyd deres brede udvalg af brød, sandwiches og sødt bagværk som f.eks. deres choux med mango og passionsfrugt, der får vores tænder til at løbe i vand.
Vis dette opslag på Instagram
Gl. Kongevej 109, 1850 Frederiksberg
Andersen og Maillard
Andersen og Maillard har længe været kendte for deres perfekt-sprøde croissanter. Nu kommer de med en lækker sommer-nyhed: softice med smag af kaffe, som bliver serveret oven på deres famøse croissanter og cookies.
Vis dette opslag på Instagram
Nørrebrogade 62, 2200 Kæbenhavn N – Göteborg Pl. 19, 2150 København
Galst Bageri
Er du til surdej og bæredygtigt brød, er bageriet Galst, der ligger skjult bag fodboldfansenes stamsted, dit nye go-to bageri. Deres signaturbrød ’Eddies’, der er bagt på fuldkorns- og rugsurdej, gør brødet lækkert og luftigt og perfekt til morgenbordet.
Vis dette opslag på Instagram
Per Henrik Lings Alllé 10, 2100 København
Bageriet Benji
Det nyåbnede bageri Benji giver dig kvalitetsbrød af gode råvarer. Prøv f.eks. deres spandauere med Mette Ravns Noire Fendue-vanilje, der giver wienerbrødet en rund, balanceret vaniljesmag.
Vis dette opslag på Instagram
Fælledvej 23, 2200 København
Apotek 57
I Frama Studios butik ligger også bageriet Apotek 57, hvor kokken Chiara Barla imponerer med sint hjemmelavede og sæsonbetonede bagværk. Prøv f.eks. deres søde, belgiske vaffel med kumquat kompot og vanilje.
Vis dette opslag på Instagram
Fredericiagade 57, 1310 København
Lille Bakery
Lille Bakery tilbyder bagværk, morgensmadslækkerier og delikatesser, som man enten kan tage med hjem eller nyde på deres solterrasse.
Vis dette opslag på Instagram
Refshalevej 213A, 1431 Københvn
Mirabelle Bakery
Er du croissant-glad, skal du besøge det hyggelige Nørrebrobageri, Mirabelle. Her finder du både den klassiske croissant og de mere specielle med enten mandel-, græskar- eller hasselnøddefyld.
Vis dette opslag på Instagram
Guldbergsgade 29, 2200 København
Juno the bakery
Juno the bakery er igen – og stadig – på alles læber, efter de relancerede den kendte mælkesnitte for nogle måneder siden. Har du endnu ikke prøvet den eller deres berømte kardemommesnurre, så er det vidst nok på tide.
Vis dette opslag på Instagram
Århusgade 48, 2100 København
Collective Bakery
En tebirkes formet som en snegl? Det nye Nørrebrobageri, Collective Bakery, har fornyet den klassiske tebirkes, så den er lige til at tage med i hånden. Prøv også deres mange andre bagerkreationer som f.eks. deres træstamme med pistaciefyld.
Vis dette opslag på Instagram
Nørrebrogade 176, 2200 København
II Buco
Er du til franske delikatesser, skal du forbi II Buco på Islands Brygge. Deres franske wienerbrød og canelé, med smag af rom og vanilje, er helt klart en (lækker)bid værd.
Vis dette opslag på Instagram
Njalsgade 19C, 2300 København
Buka
Er du til nutella og instavenligt wienerbrød? Så må du ikke snyde dig selv for et besøg hos Buka i Store Kongensgade. Går du samtidig også langt for en god kop kaffe, så kan du nu også skrive Buka på din go-to-kaffeliste.
Vis dette opslag på Instagram
Store Kongensgade 18, 1264 København
Bageriet Brød
Kan du en sommerdag ikke beslutte dig for, om du har lyst til kage eller is? Så smut forbi Brød på Vesterbro, hvor du både kan mæske dig i en hjemmelavet isvaffel eller en sprød croissant.
Vis dette opslag på Instagram
Enghave P. 7, 1670 København
Lagkagehuset
Med titlen ’Danmarks bedste træstamme’ i 2016, har Lagkagehuset sneget sig ind som et af danskernes favoritbagerier. Her kan du få alle bagerklassikerne som hindbærsnitter og napoleonshatte eller deres specialitet, Christianshavnerkagen.
Vis dette opslag på Instagram
Reventlowsgade 7, 1651 København – Islands Brygge 43, 2300 København – Vesterbrogade 4A, 1620 København V – Værnedamsvej 1, 1819 Frederiksberg C – Frederiksberggade 21, 1469 København K – Falkoner Alle 4, 2000 Frederiksberg m.fl.
Sct. Peders Bageri & Konditori
Er du til det traditionelle bagværk er Sct. Peders Bageri & Konditori i Indre By lige sagen. Danmarks ældste bageri lægger vægt på traditionerne, og derfor kan du naturligvis finde de lækreste kanelsnegle hver onsdag eller købe klassiske flødekager, lige som du kender dem.
Vis dette opslag på Instagram
Sankt Peders Stræde 29, 1453 København
Læs også: 14 kulturoplevelser og udstillinger, du kan opleve i Danmark lige nu