Efter at have holdt sin graviditet hemmelig har sangerinden, Ellie Goulding, nu født sit og ægtefælle Caspar Joplings første barn. Læs mere om Ellies hemmelige graviditet og fødsel i artiklen herunder.
I februar kunne Ellie Goulding afsløre, at hun var gravid i ottende måned, og nu har den 34-årige ’Love Me Like You Do’-sangerinde født.
Den lykkelige nyhed har hun dog ikke selv afsløret. Det har hendes ægtefælle, Caspar Jopling, i stedet gjort på sin instastory.
Her skriver han, at han er “ekstrem taknemlig”, og at mor og barn har det godt. Samtidig skriver Jopling, at han håber, at de som den nybagte lille familie vil få fred til at nyde ”den magiske og personlige stund”.
Ellie Goulding blev gift med kunsthandleren, Caspar Jopling, tilbage i 2019, og til Vogue fortalte hun tilbage i februar, at hun blev gravid undervejs på deres ét års bryllupsfejring i Italien tilbage i august.
På grund af lockdown og Corona har hitmageren opholdt sig hjemme i Gloucestershire i det sydvestlige England, og fordi hun ikke har optrådt offentligt siden sommeren 2020, har hun haft lejlighed til at lade maven vokse i fred – nu er maven dog erstattet med en lille baby.
Køn og navn holder det nybagte forældrepar hemmeligt lidt endnu.
Psst … Hvis du er lige så vild med de små kendis-babyer som os, så kan du i galleriet herunder se 7 søde måder, hvorpå kendte har annonceret deres fødsler.