Hailey Bieber er spottet i sandaler fra Pernille Teisbæks nyeste designsamarbejde, og vi er ellevilde over kombinationen af Hailey og Pernille! Læs mere om det trendy designsamarbejde og se, hvor du kan få fat i de populære sandaler.
Den 24-årige model, Hailey Bieber, har sans for god stil, og har senest kastet sin kærlighed i retningen af den danske influencer og stylist, Pernille Teisbæk, og hendes designsamarbejde med det italienske brand, GIA Couture.
Pernille Teisbæk havde repostet Hailey Biebers instastory, da hun så, at hendes girl crush havde et par chunky, hvide sandaler på fra GIA x Pernille teisbaek-samarbejdet – et perfekt mix af dansk stil, italiensk design og amerikansk coolness.
Læs også: Bottega Veneta har skabt et helt nyt digitalt univers, der overgår vores vildeste forventninger
Det er den italienske designer, Barbara Borghini, der står bag GIA Couture, som er et moderne og feminint fodtøjsmærke med god kvalitet og håndværk for øje.
Brandet følger opmærksomt med i den altid forandrende modeverden, og gør meget ud af sine eksklusive samarbejder, som for eksempel sit nyeste med Pernille Teisbæk. Herudover har GIA Couture samarbejdet med modepersonligheder som blandt andre Rosie Huntington-Whiteley og Chiara Ferragni.
Læs også: Surprise! Marine Serre er ude med ny kollektion i samarbejde med stort modehus
GIA Couture x Pernille Teisbaek har allerede haft to succesfulde sæsoner, og er nu i gang med den tredje, hvor blandt andet de fine sandaler, som set på Hailey, er at finde.
Du kan se hele den stilede kollektion i galleriet herunder og klikke alle dine favoritter hjem lige HER.