Lady Gaga skal i den kommende film, ’Gucci’, spille Maurizio Guccis ekskone, Patrizia Reggiani. Hun er i den forbindelse blevet spottet i Rom efter sin transformation til sin nye rolle, og vi har kun én ting at sige til looket: ’La dolce vita!’ Læs mere om den kommende film og se Gagas vilde Gucci-transformation.
Sangerinden, der er kendt for sin stærke stemme og vilde kostumer, Lady Gaga, viste os i 2018, at hun kunne andet end at synge, da hun spillede hovedrollen som Ally side om side med Bradley Cooper i filmen, ’A Star Is Born’.
Filmen modtog otte nomineringer til 91st Academy Awards, fem nomineringer til The Golden Globe Awards og filmens soundtrack vandt fire Grammy Awards.
Nu skal Gaga igen udøve sit skuespillertalent, når hun i filmen ’Gucci’ skal spille den italienske og velhavende Patrizia Reggiani, hvis eksmand er Maurizio Gucci, grundlæggeren af Gucci, Guccio Guccis barnebarn. I slutningen af 1998 gik Patricia gennem en skandaløs retssag, da hun blev dømt for lejemordet på eksmanden.
Læs også: Lady Gagas hunde er blevet skudt og kidnappet
Gaga er nu blevet spottet i Rom efter sin transformation til sin nye rolle som Patricia, og hun ser mindst lige så sexet og italiensk ud, som vi havde håbet på!
Gagas lange, lyse lokker er blevet transformeret ind til en mørk chokoladebrun farve i skulderlængde og med blødt pandehår.
Læs også: Medina afslører sin søns specielle navn
Det er tydeligt, at Gagas outfits også følger Patricias signatur-looks, som for eksempel her, hvor hun er spottet iført en lang, one-shoulder leopardkjole fra Celines efterårskollektion 2020 – og med tilføjelsen af opsigtvækkende halskæder, store solbriller, sorte pumps, matchende mundbind og en sort lædertaske skriger looket næsten ’La dolce vita!’
Også iført Max Maras SS21 trenchcoat, perlehalskæde, hvide handsker og hvidt mundbind stråler Gaga!
Læs også: Lady Gagas look ved præsidentindsættelsen har sat internettet i kog
Vi er vilde med Gagas italienske transformation, og glæder os helt vildt til at se den nye film, ’Gucci’, både på grund af historien, men især også på grund af de mange (helt sikkert) smukke outfits!
I galleriet herunder kan du se Lady Gagas fine transformation gennem årene.
Læs også: Gigi Hadid er blevet rødhåret