Denne uge er vi inspireret af det nye ELLE-magasins forside, som bærer præg af stærke farver og markante silhuetter – og det er lige nøjagtig sådan, vi ønsker at gå foråret i møde. Læs med, når ELLEs modeteam kommer med deres bud på 10 farverige items til et lyst og forhåbningsfuldt forår.
Vi mærker langsomt solens varme stråler mere og mere – og hvilken dejlig følelse! Foråret er på vej, og der står marts i kalenderen. På trods af, at vi fortsat skal have tålmodighed med hjemmearbejde og hjemmestudie, så ser det hele pludselig meget lysere ud.
En forhåbningsfuld og lys måned kræver også en garderobe, som afspejler det. ELLEs modeteam har derfor draget inspiration fra det nye ELLE-magasins forside, der er stylet af Hanna MW., som byder på stærke farver og markante silhuetter.
Læs også: 10 bløde og lækre strik, som kan varme dig året rundt
Foråret skal nemlig gås i møde med masser af farverige, sjove og larmende items. Vi drømmer om at spice garderoben op med smukke, lyserøde bukser, som dem fra Mango, en lyserød skjorte, ligesom den fra & Other Stories, og en cool og ternet blazer, som den fra Maison Margiela – gerne tilført fine og skæve hoops fra Trine Tuxen.
I galleriet herunder har ELLEs moderedaktion fundet 10 farverige items, som du kan gå det smukke og lyse forår i møde med – swipe igennem galleriet og find dette forårs favorititem.
Læs også: Kreative keramik-kopper