Home / Kultur / Horoskop / Det siger dit stjernetegn om din hjemmearbejdsmoral
Hjemmearbejde er i øjeblikket en stor del af manges liv, og det er meget forskelligt, hvordan vi trives i det. Læs med her og bliv klogere på, hvad der står skrevet i stjernerne om din hjemmearbejdsmoral.
Vores stjernetegn siger tilsyneladende mere om vores hjemmearbejdsmoral, end vi lige går og tror. Nogen kan sidde timevis og stirre ud i luften, mens andres motivation er tip top.
Gemma Hampson, sundheds- og fitness coach fra ’GearHunry’, fortæller til magasinet Glamour :
“Vi har alle været nødt til at tilpasse vores arbejdsliv i 2020 (og nu også 2021), så selvom du ikke tager astronomi helt alvorligt, kan det ikke skade at få lidt hjælp til at forstå dine handlinger, når du skal arbejde hjemmefra.”
Læs også: Bliv klogere på denne sundhedstendens, der bliver kaldt livseliksir
Sådan arbejder du hjemmefra ifølge dit stjernetegn
Find dit stjernetegn i galleriet herunder, og bliv klogere på hvad stjernerne kan fortælle om din hjemmearbejdsmoral. Se også, hvilken kendis, du deler denne skæbne med.
Foto: MEGA
Vandmanden (21. januar – 19. februar) Ashton Kutcher, 7. februar.
Vandmanden er lidt af en arbejdshest, også selvom de arbejder hjemmefra, og bliver af mange set som sjernetegnenes robot - selvom man blot bør takke dem for deres imponerende arbejdsindsats i stedet for. Er du vandmand, trives du ofte med at være alene, selvom du også nyder input fra andre. En vandmand sætter pris på råd og vejledning og elsker at støtte andre, det handler bare om at spørge om hjælp på det rigtige tidspunkt, da en vandmand, der bliver afbrudt i sin tankestrøm, kan virke fjern og uempatisk.
Vandmænd kan måske fremstå en smule følelsesløse, når de arbejder, og det kan føre til fejlkommunikation. Men prøv at give dem plads, for når de ikke arbejder er de meget ærlige, og snakker gerne om vidt og bredt i frokostpauserne.
Foto: MEGA
Fisken (20. februar – 20. marts) Rihanna, 20. februar.
Fisken vil altid være der for at lytte og hjælpe med vanskeligheder på arbejdspladsen, og vil, i sær i disse tider, være særligt hjælpsomme. De er kreative, og selvom man måske sætter spørgsmåltegn ved deres tilgang til arbejdet, skal man ikke forsøge at styre dem, da de er naturlige dagdrømmere, der altid tænker tingene igennem flere gange. Venter du svar på en mail, kan du derfor sagtens nå at lave en kop kaffe.
Som mange medfølende mennesker bliver fisken let ført på afveje, og kæmper samtidig med at stå op for sig selv i stressede perioder. Har en fisk lavet en fejl, som er gået ud over dig, så overvej nøje din kritik. Når det kommer til ros, er fiskene meget uselviske. De har tendens til at sætte andre først, særligt i disse tider, så husk at spørg dem, hvordan de har det i ny og næ.
Foto: MEGA
Vædderen (21. marts – 20. april) Emma Watson, 15. april.
At arbejde hjemmefra og være væk fra dagligdagen er en evig kamp for vædderen, der trives bedst i vante omgivelser med motivation fra sine overordnede. Vædderen søger ofte hen imod succesrige mennesker, og deres arbejdsstil vil ofte afspejle det.
Den hårdtarbejdende vædder har brug for at se, hvordan alle dele af et projekt bliver strikket sammen for selv at kunne yde den bedste indsats. Og det er svært på hjemmekontoret, til stor frustration for vædderen, som let lader sig irritere hvis andre ikke er til at få fat på. Vædderen har dog en stærk tillid til sig selv, og hvis de holdes i gang, kan de være enormt værdifulde og arbejdsomme.
Foto: MEGA
Tyren (21. april – 20. maj) Gigi Hadid, 23. april
Den perfekte ’hands on’ manager, der kan håndtere nedlukningen til perfektion. Er du født i dette stjernetegn, er du ofte ledende, venlig og hurtig til at tilbyde råd og udvise tålmodighed, hvis der opstår problemer. Tyren vil især være aktiv under forandring, som en nedlukning, da de nemt kan afkode, hvad, som skal prioriteres - men også hvad, der ikke skal prioriteres.
Selvom de til hver en tid vil give dig en skulder at græde på, holder de sig ikke tilbage med at fortælle dig, hvad du kunne eller burde gøre anderledes. I løbet af en arbejdsdag er tyren fokuseret, pålidelig og vedholdende - og forventer intet mindre af sine kollegaer. Tyren kan dog, på grund af sine enormt høje ambitioner, bringe dårlig energi til arbejdspladsen, hvis de føler, at ting ikke bliver gjort, og tilgiver samtidig ikke let, hvis der bliver lavet fejl.
Foto: MEGA
Tvillingen (21. maj – 21. juni) Heidi Klum, 1. juni.
Den klassiske betegnelse for stjernetegnet tvilling er, at det har to "ansigter". Faktisk skal det i denne sammenhæng forstås som, at tvillingen har en naturlig evne til at tilpasse sig alle typer af personligheder. Stjernetegnet er socialt og idérigt, og det falder dem ikke naturligt at arbejde hjemmefra, da de "lader op" med folk. Tvillingen har derfor tendens til at blive fjern, hvis de holdes ude af sociale arbejdsmiljøer.
Det betyder dog ikke, at tvillingen ikke vil arbejde hårdt. De er nemlig alsidige i nye situationer, men man skal samtidig ikke forvente at høre fra dem i løbet af dagen. Tvillingen skal altså holdes i skak, når de arbejder hjemmefra.
Foto: MEGA
Krebs (22. juni – 22. juli) Margot Robbie, 2. juli.
Den kreative krebs mestrer at bringe positivitet på en arbejdsplads og kan tilpasse sin personlighed til ethvert arbejdsområde, vedkommende er en del af. I nedlukningsperioden vil krebsen være den, der holder alle i kontakt og bringer folk sammen.
Krebsen har det dog ikke let med pludselige ændringer, og derfor rammer de mange forandringer krebsen hårdt. Faste prioteringer og mål er et must for krebsen, og hvis disse bliver fjernet, efterlades krebsen skrøbelig. Krebsen elsker dog at kæmpe med arbejdsopgaver med kollegaer og er naturlige hjælpere, selvom de kan blive følelsesladede og afhængige af andres ros.
Foto: MEGA
Løven (23. juli – 21. august) Sandra Bullock, 26. juli.
Løver elsker at lede - uanset om de har ansvar eller ej. De trives derfor i magtepositioner eller som minimum positioner, hvor de kan kontrollere situationer. Under nedlukningen er løven derfor også en, som vil tage styrringen til diverse Zoom-møder eller sende mails i din retning, med måder at forbedre et projekt på. Løver er så fokuserede på deres mål og krav, at de ofte ikke bemærker, at de arbejder hjemme. De er nemlig så optagede af deres arbejdsmoral og mål, at alt hvad de ser, er slutresultatet.
Men deres enorme arbejdsmoral kan også spænde ben for dem, især når vi arbejder hjemmefra og ikke kan afkode hinandens kropssprog. Er du kommet i klemme med en løve kan du let lindre spændingerne med et kompliment - de elsker nemlig at blive lagt mærke til.
Foto: MEGA
Jomfruen (22. august – 23. september) Melissa McCarthy, 26. august.
Jomfruen er stjernetegnenes skrædder. De elsker de fine detaljer, dels fordi deres natur ikke lader nogen aspekter gå forbi deres næser, og dels fordi de er perfektionister. Hvis du har et projekt, der har behov for finjustering, så send det forbi en jomfru.
Jomfruer vil forbedre en virksomhed og sig selv, selv under en nedlukning, og hæver på den måde arbejdsniveuaet for enhver de er i gruppe med. Deres tankegang kan dog godt være lige i overkanten, da de ofte kan fremstå som ’jeg ved det hele’-typen. Deres gåpåmod er dog ikke til at tage fejl af, og de overtager eller styrer gerne projekter, hvis de føler, at en kollega ikke er i stand til, at gøre et godt stykke arbejde.
Foto: MEGA
Vægten (24. september – 23. oktober) Dakota Johnson, 4. oktober.
En vægts afslappede natur er ideel i disse stressende og usikre tider. Skal du sammensætte et "dream team", så har du brug for en vægt, der kan bringe positivitet og perspektiver til enhver opgave, du giver dem.
Én ting er dog vigtig for vægten: retfærdighed. Hvis du handler med integritet, vil vægten altid stå ved din side. Vægten kan dog, selvom de er afslappede typer, let påvirkes og vende sig væk fra konflikter. Så afventer du svar via mail fra en vægt, skal du ikke forvente et dybdegående svar.
Foto: IMaxTree
Skorpionen (24. oktober – 22. november) Kendall Jenner, 3. november.
Skorpionen er ideel til virksomheder, der i øjeblikket har hjemsendt personale. Hvis en skorpion har sat et mål, kører de lidenskabeligt projektet til dørs - og der er ingen, der kan stoppe dem. De forventer samme dedikation fra deres kollegaer, så forvent derfor beskeder i Teams på alle tidspunkter af døgnet.
Deres hårdtarbejdende natur og beslutsomhed er god til projekter, som hurtigt skal sparkes i mål - men deres målrettethed kan skabe splid mellem kollegaerne, hvis de ikke føler de arbejder med samme kampgejst.
Foto: MEGA
Skytten (23. november – 22. december) Chrissy Teigen, 30. november.
En positiv holdning og et stort hjerte er blot nogle af kendetegnene ved skytten. Arbejder du sammen (også virtuelt) med en skytte, kan det føles lidt som at arbejde sammen med din yndlingslærer fra folkeskolen, da skytten har en naturlig evne til at sikre, at alt er, som det skal være. Skyttens smitsomme godhed og velmenende personlighed er derfor vigtig at have ved sin side i disse tider. Nogle ser måske skytten som en person med påtaget godhed, men det er skytten ligeglad med.
Deres entusiasme er smitsom, og de skal helst blive set, ellers trækker de sig tilbage. En ulempe ved deres frembrusende personlighed er, at de ikke kan se sig selv på en professionel måde, og derfor har de tendens til ikke altid at give konstruktiv kritik.
Foto: MEGA
Stenbukken (23. december – 20. januar) Orlando Bloom, 13. januar.
Ligesom løven, elsker stenbukken at lede. Men i modsætning til løven, har de tendens til at arbejde, ikke for belønningen, men fordi de bare gerne vil have, at alt skal køre perfekt. Stenbukken er derfor en ideel arbejdskollega under nedlukningen, da de er praktisk anlagte og eksekverer hurtigt.
Stenbukken er en perfekt leder, når alle arbejder hjemmefra, da de er selvdisciplinerede og motiverende - og forventer det samme fra andre. Ligesom tvillingen er de også vant til at tilpasse sig mange forskellige typer mennesker og arbejdsformer. De kan dog være lidt for lige frem, når de forklarer ting, de ikke kan lide, og hvis de har et problem med dig, skal du ikke forvente, at de lægger låg på det.
Læs også: Denne hobby skal du kaste dig over i coronatiden, ifølge dit stjernetegn