Celebrity

Kourtney Kardashian fletter fingre med ny flamme

- 17/02/2021

Kourtney Kardashian har netop offentliggjort sit nye forhold, da hun postede et billede på Instagram af sin hånd flettet sammen med en andens. Læs med, og find ud af hvem hendes nye kærlighed er.

Det er ikke længe siden, at vi første gang blev bekendte med realitystjerne, Kourtney Kardashians nyeste sweetheart. Da var det dog blot rygter og kilder, som vi drog vores konklusion ud fra – men som oftest, talte rygterne sandt.

Der kom ekstra kog i gryden sidst i januar, da flere fans spottede, at Kourtney og hendes nye flamme begge havde lagt billeder op fra mor og momager, Kris Jenners sommerhus i Palm Springs, Californien. Denne gang har Kourtney dog selv offentliggjort forholdet – og nu er det altså officielt: Kourtney har fået en ny kæreste.

Læs også: Her er Kendall Jenners nye kærlighed

Den heldige mand er den 45-årige, Blink-182 trommeslager Travis Barker. Travis og Kourtney skulle angiveligt have været både venner og naboer længe, og det er altså derfor et venskab, som har videreudviklet sig til et romantisk forhold.

Kourtney var nu endelig selv klar til at offentliggøre forholdet, og har netop postet et billede af sin egen hånd flettet sammen med en tatoveret mandehånd.

Travis er dog ikke tagget på billedet, men efter at have læst kommentarerne, som blandt andet inkluderer Kourtneys veninde Kadijahs og Travis’ egen kommentar, er der vist ingen tvivl om, hvis hånd, der er flettet sammen med Kourtneys.

Læs også: Kendall Jenner svarer på kritik efter omtalt undertøjskampagne

Og hvis der skulle herske nogen tvivl, så har Travis selvfølgelig også stolt repostet billedet i sin egen story. En stolt mand – det kan vi lide!

Vi er glade på det nye pars vegne, og glæder os til at se meget mere til dem og deres nyudsprungne kærlighed i fremtiden.

Vi kan da heller ikke lade være med at håbe på også at se lidt til Travis i den næste og sidste sæson af KUWTK, som udkommer til marts. Hvis han bliver en del af sæsonen, så skal han helt sikkert følge de samme 25 regler, som resten af Kardashian/Jenner-familien (og alle andre) følger under optagelserne af KUWTK – se de 25 regler i galleriet herunder.