Da Sofie Linde var vært på 'Zulu Comedy Galla' tidligere i år, fik hun for alvor sat gang i køns- og sexismedebatten i Danmark. Nu kommer den blå kjole, som hun bar på aftenen, på Nationalmuseet som et dansk stykke kulturarv.
Årets ’Comedy Galla’ bliver nu en del af Danmarkshistorien, efter Sofie Linde, i blå glimmerkjole, satte skub i køns- og sexismedebatten.
Sofie Linde chokerede alle, da hun på ‘Comedy’-scenen fortalte hele Danmark om den store “tv-kanon”, der tidligere havde truet med at ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun gav ham et blowjob.
Hendes modige afsløring satte for alvor gang i endnu en #MeToo-bølge og er nu – flere måneder efter – stadig en aktuel debat.
Derfor bliver den struttende, blå kjole, som hun bar på aftenen, et historisk symbol på den nationale revolution.
Læs også: 19 power-citater fra inspirerende kvinder verden over
Designeren bag den historiske #MeToo-kjole er den danske designer Morten Ussing. Han har udtalt til DR, at han er meget stolt over, at hans kjole bliver et symbol på den vigtige kamp, men at æren hundrede procent går til Sofie Linde.
“Det er jo tilfældigt, at det er mig, der har lavet kjolen. Det er den debat, som Sofie har skabt, der er vigtig. Så jeg har faktisk ikke tænkt så meget over, at det var min kjole, hun havde på,” siger Morten Ussing til DR.
Dog var der bestemt tænkt over, hvordan en kjole, som både skal gå til en sexisme- og en graviditetsafsløring, skulle se ud.
Sofie Linde holdte nemlig ikke kun den skelsættende #MeToo-tale, men afslørede også, at hun var gravid ved at hive op i kjolens skørt, hvor man kunne ane det begyndende baby-bump.
Læs også: Se 13 kendisser uden makeup, der inspirerer os til at elske vores naturlige look
Designeren har fortalt, at han forinden showet var blevet gjort opmærksom på både talen og graviditetsafsløringen – og at kjolen var lavet derefter. Hvilke hensyn, som Morten Ussing måtte have in mente, melder historien dog ikke noget om.
Kjolen med de 7500 Swarowski-sten er blevet indsamlet af Nationalmuseet, men skal ikke indgå i en decideret #MeToo-udstilling.
Indtil videre er den blot indsamlet til opmagasinering, men bliver måske senere hen udstillet med henblik på at fortælle historien om, hvad der egentligt skete ‘dengang i 2020’.
