Shopping

Stine Goya holder online-lagersalg, som du kan shoppe fra sofaen

- 15/10/2020

Sæt kryds i kalenderen, når det farverige brand, Stine Goya, inviterer til online-lagersalg, hvor du kan finde de fineste items til fordelagtige priser.

Drømmer du også om Stine Goyas elegante kjoler og blomstrede print, og er du ikke helt færdig sommersæsonens items? Så er der gode nyheder!

Det danske brand, Stine Goya, som særligt er kendt for sine kunstneriske styles og farvestrålende print inviterer nemlig til lagersalg, og denne gang er det med fordelagtige priser på tidligere kollektioner og helt særlige styles.

Til lagersalget er der skruet op for gode priser, og du kan spare helt op til 70% på de mange fine items. Lagersalget kommer desuden til at foregå online, hvilket betyder, at du slipper for lange køer til prøverummene, og i stedet kan shoppe i ro og mag hjemme fra din sofa.

Læs også: 10 styles til et budgetvenligt, preppy efterårslook

Så hvis du drømmer om at give din efterårsgarderobe et farverigt touch, og elsker vilde udsalgs-scoops, så er lagersalget helt sikkert noget for dig. Men du skal være hurtig, lagersalget løber nemlig allerede af stablen på søndag, den 18. oktober 2020, og fortsætter kun en uge frem.

Du kan finde lagersalget på Stine Goyas hjemmeside HER.

Psst! Vidste du, at Stine Goya har en kampagne med Mødrehjælpen? Det vil sige, at når du køber en vare, er du med til at støtte sårbare familier og mødre i nød. Du kan derfor shoppe med god samvittighed!