Årets Emmy Award-show bød foruden en masse flotte priser, glamourøse kjoler og digitale løsninger også på en mini-reunion mellem vores tre bedste url-veninder, nemlig Jennifer Aniston, Lisa Kudrow og Courtney Cox, der sendte live fra Anistons hjem - og du kan se live-sendingen lige her.
Som du måske allerede ved – særligt hvis du er en vaskeægte Friends-fan- så blev det for nyligt offentliggjort, at der efter sigende skulle være et Friends-gensyn på vej på HBO Max, men som med så meget andet, så er det af åbenlyse årsager (læs: corona) blevet rykket et ukendt stykke tid ud i fremtiden.
Og selvom vi virkelig ser frem til den dag, hvor coronabegrænsninger er et overstået kapitel, så klager vi faktisk ikke over de mange eksklusive indblik, vi har fået i de kendtes private hjem, der mere end nogensinde før har givet os nogle sneak-peaks på livet som celebrity udenfor spotlightet – not bad..
Læs også: Se de bedste looks fra Emmy Awards 2020
’And speaking of’, så var det netop sådan et sneak-peak vi endnu engang blev vidne til, til dette års Emmy Award-show, hvor de tre hovedpersoner fra den legendariske serie, Friends, tonede frem på skærmen hjemmefra Jennifer Anistons hus!
Eller… Vi blev faktisk i tvivl, om vi var rejst tilbage til et Friends-scene, for som Courtney sagde til Emmy-værten Jimmy Kimmel:”Yes, of course I’m here. We live together?” og Aniston tilføjede ”Eh yes? We’ve been roomates since 1994 – helloooo Jimmy?!” Herefter kom også Lisa frem på tv’et, og den perfekte trio var dermed fuldendt. Øjeblikket, der i virkeligheden aldrig måtte ende.
Du kan se klippet lige her:
Indtil vi får et gensyn med den ægte ”genforening” altså den med også Chandler, Ross og Joey, så tager vi os til takke med de tre damer og glæder os over, at corona også kunne byde på sådan et opløftende twist.
Psst! Har du overvejet, om Friends i virkeligheden forudså corona? I hver fald beskriver disse 15 Friends-citater vores liv til perfektion: